HJEM
Filmanmeldelser
Runabåden "Snarken"
Havet og Omegn
Interview

JERNBANER
DanLink
EMD/GM Maskiner
GM fra NOHAB
På Museet
S-tog & Bybane
Sporvogne & Busser
Jernbanefærger
Hensat og Skrottet

STATSBANERNE
DSB Driftsmateriel
EA | EG | ER | ET
MA | MR | MF | MG
MH | MT | Köf
ME | MX | MY | MZ |
MM/FS | MC | SA/SE
Dampmaskiner
Godsvognspræsentation

FREMMEDE SKINNER
IC2 | Y-Tog | Metro
Rayton's Trains
Gæster

NYHEDER
2016 | 2015 | 2014
Arkiv 1900 - 2013

BIBLIOTEK
biografmuseet.dk
in70mm.com
YouTube
 
 
 

Extracts and longer parts of hauerslev.com may be reprinted with the written permission from the editor.
Copyright © 1800 - 2070. All rights reserved.
 

Baywatch
Hauerslev.com's Filmanmeldelser

Tilbage til forsiden
Skrevet: Thomas HauerslevDato: 22.10.2017
Udlånt af Paramount Pictures

Stranden og vandet ser indbydende og idyllisk ud, så Emerald Bay er et trækplaster for alle, som vil slappe af og nyde livet. Nogle slapper for meget af og er ikke forsigtige nok, og så er der brug for livredderne: Baywatch! Deres mangeårige leder Mitch får imidlertid kam til sit hår, da den tidligere olympiske svømmer Matt slutter sig til holdet med meget lidt respekt for Mitch og arbejdet, og da han bliver påduttet den energiske, men temmelig kiksede Ronnie. Så stoler han hellere på sine kvindelige kolleger C.J., Summer og Stephanie, hvis røde badedragter er blevet ikoniske for livredderne. Imidlertid får Mitch og hans kolleger også problemer med den hensynsløse Victoria Leeds, der helst vil smide almindelige mennesker væk fra stranden og gøre Emerald Beach til et eksklusivt resort for sine medlemmer af Huntley Club. Da der samtidig begynder at dukke narkotika op på strandene, sætter Mitch sin egen undersøgelse i gang …Med Dwayne Johnson i spidsen genopliver ”Baywatch” verdens mest sete TV-serie, som gennem mere end et årti gjorde smukke livreddere i røde badedragter ikoniske … i slowmotion. Med sig og mod sig har han Zac Efron og Jon Bass med Alexandra Daddario, Kelly Rohrbach og Ilfenesh Hadera som de kvindelige livreddere. Den tidligere Miss World Priyanka Chopra optræder som den udspekulerede Victoria Leeds. Det hele foregår med spektakulær action og med masser af glimet i øjet i Seth Gordons instruktion. Jo … David Hasselhoff og Pamela Anderson kigger også lige forbi.

Vi kender alle serien, historierne og de unge kønne mennesker. De passer deres arbejde som livreddere, samtidig prøver de at løse deres personlige problemer sammen. Emerald Bay hedder byen hvor Mitch er chef for det dynamiske hold. Samtidig er det er sæson for at kigge på nye livredderaspiranter. Alt som sædvanligt.
 
Læs mere her:

Hauerslev.com's Filmanmeldelser

Internet link:


 
Udlånt af Paramount Pictures

Paradis perfekt!

Men der er onde kræfter der arbejder for at tingene skal ændres i paradis. Mitch og hans hold opdager, at der bogstavligt talt flyder hårde stoffer rundt i strandkanten, samtidig med betydningsfulde folk begynder at dø. For at toppe op på Mitchs problemer, så har hans overordnet besluttet af livredderholdet skal se endu bedre ud end før. Holdet skal have en smuk, semi-populær og provokerende olympisk svømmer med der hedder Brody. Mitch har nok at se til.

Captain Thorpe: “Brody is an American Hero with the face of a Swedish model!”

Oplev året komedie film Baywatch med stjerner som Dwayne Johnson, Zac Efron, Priyanka Chopra, Alexandra Daddario, Kelly Rohrbach, David Hasselhoff og naturligvis Pamela Anderson. Film instrueret af Seth Gordon og optaget i staterne Georgia og Florida. Hør en strandvenlig party-playliste der går fra det nyeste nye til 80’ernes hyggelige hits.
 
 

Min Vurdering

 


3 DP70 maskiner ud af 6.

 
 
Udlånt af Paramount Pictures

"Baywatch" filmen instrueret af Seth Gordon med Dwayne Johnson, Zac Efron, Alexandra Daddario, Priyanka Chopra, Pamela Anderson, David Hasselhoff, Kelly Rohrbach og Ilfenesh Hadera i de dominerende hovedroller udgives på Bluray den 19. oktober 2017.

"Baywatch" var en TV serie der blev vist på en dansk TV kanal i starten af '90erne. Jeg så den en gang imellem, og nød de flotte billeder og ikke mindst de skønne kvinder i røde badedragter, når de kom løbende i slow motion på stranden. Jeg kan ærlig talt ikke huske hvad serien handlede om, men jeg kan forstå, at der er produceret mere en 250 afsnit. Så mange så jeg ikke, og jeg har ikke savnet serien siden. Nu kom filmen endelig den 1. juni 2017, der på omtent to timer (116 minutter), bringer en tilbage til universet på stranden med livredderne, der gang på gang redder badegæster fra at drukne.

Farverne på BluRay disken står flot og dynamisk, og filmen står knaldskarpt på 40" TVet. Lydsiden er Dolby Atmos, som i dette tilfælde dog afspilles i regulær 5.1. Der er en fin fornemmelse af lyd overalt i lokalet, ikke mindst takket være den fine musiklydside. Der er to versioner af filmen på disken - udgaven fra biografen, og en ucencureret lidt længere version med flere fy-ord som "dick" og "fuck" - der som bekendt betyder meget for amerikanerne at kunne sige i en film.

"Baywatch" er bestemt ikke noget mesterværk, og bærer præg af at være lavet af hensyn til de mange fans. Den er dog alligevel temmeligt underholdende med megen selvironi og kvikke bemærkninger her og der. De røde badedragter i skikkelse af Kelly Rohrbach og Ilfenesh Hadera er tilbage, og ikke mindst slow-mo optagelserne af gyngende bryster og store glade smil er supersmukke. What's not to like? Filmen domineres af Zac Efron og Dwayne Johnson - et kaffejern så stort, at det er helt urealistisk. Filmen er fyldt med sjove one-liners som når Efron hentyder til "Sasquatch" når han taler til Johnson's liverreddertype. Det går lynhurtigt, og manuskriptet er fyldt med disse sjove hentydninger. To af de oprindelige stjerner fra TV serien, David Hasselhof og Pamela Anderson er med i "Baywatch" i et par fine cameoroller.

På den lange bane roder "Baywatch" sig dog ud i en narkotikahistorie, som for mit vedkommende får filmen til at falde fra hinanden og får den til at føles lang. Altså, det er ikke realistisk, at livreddere skal bekæmpe narkotikaforbrydere - men det er jo heller ikke en dokumantarfilm. Lige så naturligt som skydevåben er for amerikanerne som problemløserværktøj, fylder det for meget i en campy komedie some "Baywatch" efter min smag. Det kunne også være rart hvis de kvindelige hovedroller fik noget mere at sige. Filmen fik generelt dårlige anmeldelser overalt, men jeg vil dog alligevel give den 3 Kinomaskiner, for de flotte badedragter, fede farver (selv om CGI special effects er super dårlige) og manuskriptets kvikke on-lineres. Stort grin på læben......

BluRay leveres med 1 disk, der er ikke noget papirindlæg. Der er følgende bonusmateriale:

• Meet the Lifeguards
• Continuing the Legacy
• Stunts & Training
• Deleted & Extended Scenes
 
 
  
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 23 oktober 2017 17:28:26