HJEM
Filmanmeldelser
Runabåden "Snarken"
Havet og Omegn
Interview

JERNBANER
DanLink
EMD/GM Maskiner
GM fra NOHAB
På Museet
S-tog & Bybane
Sporvogne & Busser
Jernbanefærger
Hensat og Skrottet

STATSBANERNE
DSB Driftsmateriel
EA | EG | ER | ET
MA | MR | MF | MG
MH | MT | Köf
ME | MX | MY | MZ |
MM/FS | MC | SA/SE
Dampmaskiner
Godsvognspræsentation

FREMMEDE SKINNER
IC2 | Y-Tog | Metro
Rayton's Trains
Gæster

NYHEDER
2016 | 2015 | 2014
Arkiv 1900 - 2013

BIBLIOTEK
biografmuseet.dk
in70mm.com
YouTube
 
 
 

Extracts and longer parts of hauerslev.com may be reprinted with the written permission from the editor.
Copyright © 1800 - 2070. All rights reserved.
 

The Godfather Trilogy: Omertà Edition
Hauerslev.com's Filmanmeldelser

Tilbage til forsiden
Skrevet: Thomas HauerslevDato: 07.10.2017
Udlånt af 20th Century Fox Home Entertainment

"The Godfather I, II og III" instrueret af Francis Ford Coppola med
Marlon Brando, Al Pacino, James Caan, Richard S. Castllano, Robert Duvall, Al Lettieri, Robert De Niro, John Cazale, Talia Shire & Diane Keaton mfl. genudgives den 25. september 2017.

I anledning af 45 års jubilæet for premieren på "The Godfather" (Marts 1972, New York, USA) har  20th Century Fox Home Entertainment på vegne af Paramount Pictures genudsendt Francis Ford Coppola's tre Godfather film på Bluray. Francis Ford Coppola's tre mesterværker "The Godfather Part I, II og III" baseret på Mario Puzo's bøger, er hans krønike om den italiensk/amerikanske Corleone familie's udfordringer i Amerika, set gennem øjnene af et forbrydersyndikat. Coppola's film bliver anset som de bedste film, der nogensinde er lavet.

 
Læs mere her:

Hauerslev.com's Filmanmeldelser

Internet link:


 
I 1920erne spredtes den sicilianske mafia - La Cosa Nostra - til store dele af verden. Især USA og Australien blev hjemsted for den organiserede kriminalitet, som fulgte i kølvandet på de italienske immigranter. I Coppola's mesterværk med Marlon Brandon som familiens overhoved, opleves den sicilianske familie, Corleones, op- og nedture fra magten i den organiserede kriminalitet i USA. Da vi møder familien Corleone, styrer familiens overhoved ”Don”, Vito Corleone, forretningerne på traditionel vis, mens han ser til at tiderne skifter og nye loyaliteter opstår.
 
 

Anmeldelse

 


6 DP70 maskiner ud af 6.

 
 
Mit første indtryk af "The Godfather" fik jeg i Filmredaktionen på DR tilbage i 1972. Det var scenen med hestehovedet, der blev vist i fjernsynet. Det gjorde indtryk på en eller anden måde, men jeg tænkte ikke mere over det. Lige indtil dag hvor jeg endelig så "The Godfather" i 3 Falke Bio den 26.11.1979, 7 år efter premieren, og hvor jeg var blevet gammel nok til at se den. Lige pluselig dukkede hestehovedscenen op som et deje-vue. Wow, det var sjovt, for jeg var ikke klar over, at det var "The Godfather", scenen kom fra. En fantastisk film syntes jeg dengang. Et halvt års tid senere, den 27.05.1980, så jeg "The Godfather Part II" i Cinema 2 på Vesterbrogade, og den var endnu bedre. Det var helt vildt. 16-17 gammel og vidne til to store mesterværker. 10 år senere var jeg blevet filmoperatør i Imperial Bio, og kørte selv tredie og sidste del af Coppola's mesterværk. Jeg fik aldrig set III'eren rigtigt - kun i brudstykker fra operatørrummet.

25 år senere købte jeg dem på Bluray, og vi sad og så dem "back-to-back" i en juleferie, og det var en stor oplevelse at "binge-watche" de tre film på den måde. Sådan skal de ses, over tre dage. Det er helt forrygende - i lighed med den hjemmelige familiekrønike "Matador". Skuespillerpræstationerne, musikken, kostumer, sets, fotografering osv gør, at historien fastholder dig i sofaen imens du kikker den lille 42" hjemmebiograf. Filmene skal naturligvis ses i biografen på det store hvide lærred hvis det er muligt. CinemaxX i København viste Del I og II ved et par forestillinger i 2010, og var imponerende at gense alle filmenes detaljer i biografen 30 år efter jeg så dem første gang.

They surely don't make 'em like that any more!

Filmenes oprindelig popularitet betød, at der blev lavet rigtigt mange 35mm biografkopier, der blev distribueret over hele verdenen. Dette betød, at negativet blev brugt mange gange, og i realiteten blev slidt og meget ødelagt. De tre mesterværker var i en sørgelig forfatning efter mange års biografbrug. Negativerne var beskidte, ridsede, knækkede og sat sammen med tape og dele af filmen var endda forsvundet. Foranlediget af Francis Coppola's interesse for sine film, satte Paramount Pictures en restaurering af de tre film i gang i 2007. Kun de bedste eksperter har været med at sætte de tre film sammen igen, billede for billede. Med assistance fra både Robert A Harris (Lawrence of Arabia & Spartacus), Francis Ford Coppola og fotografen Gordon Willis, kan filmene nu igen opleves i biografen og på Bluray. Endda med 5.1 stereo og True HD lydkvalitet.
 
 
De tre film genudsendes nu igen samlet i en fin boks, der for den skarpe TV kikker, minder meget om en miniatureudgave af Francis Ford Coppola's originale "promp book" til filmen. Inde i kassen ligger de tre film, samt en fjerde Bluray, med alt ekstramaterialet. Desuden er der en håndfuld postkort med citater fra filmen, en lille "booklet" med manuskriptet af scenen hvor Michael Corelone skyder Sollozzo og McCluskey på restauranten, og et sæt køleskabsmagneter med de kendte citater fra filmen. Hvert ord er trykt på sin egen magnet, og man kan selv mixe sine egne citater.

Baggrundsmatrialet til de tre film er overvældende, og det er bemærkelsesværdigt, at den første film overhovedet blev produceret under de omstændigheder, der herskede i Hollywood i starten af '70erne. I "The Masterpiece that almost wasn't" (28 minutter) beskrives udfordringerne gennem interview med bl.a. Robert Evans, George Lucas, Francis Coppola, Alec Baldwin, Steven Spielberg og Walter Murch mfl. "Godfather World" (11 minutter) fortæller om "The Godfather" i populærkultur, og referancer i South Park og The Sopranos mv. "Emulsional Rescue - Revealing The Godfather" (19 minutter), Robert Harris og fotografen Gordon Willis fortæller i detaljer om arbejdet, der var nødvendigt for at kunne restaurere negativet, så det igen kunne bruges. "...when the shooting stopped" (14 min, 2008), en facinerende kortfilm, der resumerer, at de tre film sammenlagt blev nomineret til 29 Oscarstatuetter, og heraf vandt de 9 af dem. Paramount Studios var ikke glade for filmen undervej, og ville ikke have musiken af Nino Rota, og filmen måtte ikke være længere end 2 timer og 10 minutter osv. I bagkundskabens krystalklare lys tog de alle fejl. "The Godfather on the red carpet" (4 min, 2008) 4 minutters irellevant sludder om The Godfather fra premieren på "Cloverfield". Samme gælder for "Four short films on The Godfather" (2008). "The Family Tree" meget fint interaktivt træ med alle roller fra de tre film, og med skuespillerbiografier. "Crime Organization Chart" Klikbart diagram/oversigt over venner og fjender. "Connie and Carlo's Wedding Album" en snes farvebilleder fra bryllupet - stillbilleder fra filmene.

Som extra bonus, er ekstramaterialet fra DVD udgaven også inkluderet i "2001 DVD archive". "The Godfather Family" (73 min). Mario Puzo, Coppola og Willis mfl. fortæller om oplevelserne under optagelserne til "The biggest home movie in history", som de kalder filmene. Det er meget spændende at se, for der er klip fra screen test med Pachino, Caan og Duval og meget mere. En rigtigt fin bag-om-optagelserne. "On Location" (6 min), med Dean Travolaris, der fortæller om optagelserne i New York, og hvordan de overtog en hel gade og om de udfordringer det gav i forhold til beboerne.
 
 
"Coppola's Notebook" (10 min) (promp book) Superspændende portræt at instruktørens arbejdsmetode, og hvordan han forbereder og arbejder med projektet. Endvidere: "Music of the Godfather. Nino Rota" (5 min) og "Music of the Godfather Carmine Coppola" (3 min). "The Filmmakers: Coppola, Puzo, Willis, Tavoularis, Rota and Carmine Coppola"

Særligt "The Godfather Family" og "The Masterpiece that almost wasn't" må fremhæves som værende de mest interessante. Til gengæld er der desværre ikke nogen nye interviews med skuespillerne, og der er heller ikke noget fra "'The Godfather"'s 45 års jubilæumsvisning, ved afslutningen af 2017's Tribeca Film Festival i New York. Dette foregik i Radio City Music Hall, og der deltog bl.a. Diane Keaton, James Caan, Francis Ford Coppola, Al Pacino, Talia Shire, Robert Duvall og Robert DeNiro.

The Godfather
historien er facinerende, og grundlæggende tre gode film, der kan ses igen og igen. Der er ikke mange film, der er 45 år gamle, der kan ses flere gange, og stadig være gode nok til et gensyn eller flere. Når moderne film i biografen og på TV bliver for tynde, eller ligner tomme kalorier, så er The Godfather den rette film at se. Det er glædeligt at disse film - de originale biografversioner, med farver og lyd, der står klokkeklart - genudgives på Bluray. 9 timer og 8 minutter er den samlede spilletid på Coppolas tre film, og ikke et minut føles som spildt. Jeg glæder mig allerede til at se dem igen.

Filmene havde dansk biografpremiere på følgende datoer:

• The Godfather, 2:58, 26 December 1972, 3 Falke Bio + Palladium
• The Godfather, Part II, 3:20, 29 August 1975, 3 Falke Bio + Palladium
• The Godfather, Part III, 2:50, 22 March 1991, Imperial Bio

I 2010 havde de 2 første film re-premiere i CinemaxX i København.

• "The Godfather", premiere i digital 4K opløsning 30.09.2010 (CinemaxX 4).
• "The Godfather" part II, premiere i digital 2K opløsning 07.10.2010 (CinemaxX 4).
 
 
 
Gå: tilbage - op
Opdateret lørdag, 07 oktober 2017 06:54:34