HJEM
Filmanmeldelser
Runabåden "Snarken"
Havet og Omegn
Interview

JERNBANER
DanLink
EMD/GM Maskiner
GM fra NOHAB
På Museet
S-tog & Bybane
Sporvogne & Busser
Jernbanefærger
Hensat og Skrottet

STATSBANERNE
DSB Driftsmateriel
EA | EG | ER | ET
MA | MR | MF | MG
MH | MT | Köf
ME | MX | MY | MZ |
MM/FS | MC | SA/SE
Dampmaskiner
Godsvognspræsentation

FREMMEDE SKINNER
IC2 | Y-Tog | Metro
Rayton's Trains
Gæster

NYHEDER
2016 | 2015 | 2014
Arkiv 1900 - 2013

BIBLIOTEK
biografmuseet.dk
in70mm.com
YouTube
 
 
 

Extracts and longer parts of hauerslev.com may be reprinted with the written permission from the editor.
Copyright © 1800 - 2070. All rights reserved.
 

Hidden Figures
Hauerslev.com's Filmanmeldelser

Tilbage til forsiden
Skrevet: Thomas HauerslevDato: 06.07.2017
Udlånt af 20th Century Fox

Hidden Figures kaster lys over den utrolige, ufortalte og sande historie om en gruppe højtbegavede kvinder, som ændrede USA's historie ved i bogstaveligste forstand at række ud efter stjernerne. Filmen fortæller den vigtige historie om et elite-team af sorte kvindelige matematikere ved NASA, som var med til at vinde rumkapløbet mod Sovjet og på afgørende vis skubbe kampen for lige rettigheder og muligheder fremad.

Året er 1926, vi befinder os i det race-adskilte West Virginia, hvor en 8-årig sorte pige, Katherine, udviser et helt exceptionelt talent for at løse matematiske problemer. Takket været støtte fra hendes forældre og lærere befinder Katherine (Taraji P. Henson) sig 27 år senere, i 1953, på NASAs Langley Research Center i Virginia, ansat som ”human computer” sammen med andre sorte kvinder, heriblandt Katherines venner, supervisoren Dorothy Vaughan (Octavia Spencer) og ingeniør-spiren Mary Jackson (Janelle Monáe).

I det segregerede Virginia deler man ikke kontor, toilet eller kantine med de hvide ansatte, så da Katherine en dag kaldes til den prestigefyldte – og meget mandlige og meget hvide – Space Task Group, der arbejder på højtryk for at slå russerne i rumkapløbet, er det noget af et chok for alle. Velkommen er Katherine ikke just, tydeligst demonstreret ved, at der stilles en separat kaffekande frem til hende. Toiletterne er også kun for hvide, så hun må flere gange dagligt løbe på tværs af NASAs område til de afsidesliggende toiletter kun for sorte.

Imidlertid har Katherine en chef, Al Harrison (Kevin Costner), der er mere optaget af at finde de rette personer til at løse opgaven om at få sendt en mand i kredsløb om jorden end af køn og race. Og da det viser sig, at Katherine gennemskuer ting, de andre i taskforcen ikke gør, bliver hun uundværlig. Det er ikke ens betydende med, at alle døre åbner sig; hendes navn står ikke på rapporter, hun har været en central del af at udforme, og hun skal skrue bissen på for at komme med til vigtige møder.

Men kort inden astronauten John Glenn skal sendes i kredsløb rundt om jorden, er det Katherine, han beder om at dobbelttjekke beregningerne. For når ens liv er på spil, vil man bare gerne have hjælp af den, der er dygtigst.

Hidden Figures er baseret på nonfiction-bogen Hidden Figures fra i år skrevet af Margot Lee Shetterly (hvis far arbejdede i NASA). Det musikalske unikum Pharrell Williams, der også agerer producer på filmen, har komponeret flere sange til filmens soundtrack, der også indeholder numre fra Alicia Keys og Mary J. Blige og Janelle Monáe.
 
Al Harrison: “Here at NASA we all pee the same color!”

Yes, they let women do some things at NASA …
 
Læs mere her:

Hauerslev.com's Filmanmeldelser

PDF: Production Notes

Internet link:


NASA media talk with cast of "Hidden Figures"

White House "Hidden Figures" event

NASA From Hidden to Modern Figures

 

Min Vurdering

 


6 DP70 maskiner ud af 6.

 
 
Udlånt af 20th Century Fox

"Hidden Figures" er udkommet på BluRay, og det er i korthed "en rigtig god film", og man bliver grebet af historien fra starten. Fra start til slut er det er en rørende og interessant film baseret på virkelige hændelser i et raceopdelt USA, som meget få har hørt om.

Kevin Costner spiller rollen som Al Harrison, der repræsenterer flere NASA chefer på den tid. Han er chef for NASA's Space Task Group i Virginia (USA), der beregner Mercury og Apolloprogrammet's raketbaner omkring jorden. Det er herligt at se Costner fylde rollen med troværdighed og autoritet.

Omkring sig har han de kvindelige "computere", som de blev kaldt på den tid: Taraji P. Henson, Octavia Spencer og Janelle Monáe, der spiller rollerne som de kvindelige matematikere: Katherine G. Johnson, Dorothy Vaughan og Mary Jackson. De var ansat som "beregnere" [computere] til at gennemchecke alle Mercury raketternes banerberegninger, somderes mandlige kollegaer allerede havde checket. NASA betragtede kvinderne, som mere detaljeorienterede i forhold til mændene, og brugte deres dem til at checke deres beregninger. Elektroniske computere eksisterede ikke endnu på den tid, så det var beregninger på gammeldags maner med regnemaskiner, papir og blyant.
 
 
Udlånt af 20th Century Fox

Kvinderne bar en stor del af æren af at USA's raketter kom i luften, under den kolde krig. Katherine G. Johnson beregnede banerne for Alan Shepard, der var den første amerikaner i rummet, og John Glenn bad hende checke om beregningerne for hans flyvninger var korrekte. De tre kvinder spiller rollerne som matematikpionerer med overbevisning. Et ensemble af skuespillere i de bærende roller, der oser af troværdighed og menneskelighed.


Historien lægger sig op af "The Right Stuff" fra 1983, der handler om Mercury astronauterne og USA's rumkapløb med USSR, og "Apollo 13" fra 1995, der handler om ingeniørerne's næsten umulige opgave, at få returneret en havareret rumkapsel sikkert tilbage til jorden i god behold med de tre astronauter ombord. NASA miljøet med matematik, heltemod og mænd med sorte briller, slips & skjorter er supergodt skildret.

Filmen er optaget i Scope formatet 2,39:1 af den australske Mandy Walker, og der er gjort meget ud af kulisserne, så det føles som om man virkelig befinder sig hos NASA for næsten 60 år siden. Det gælder både biler, farver og tøj osv. De lange gange er klinisk rene, og nymalede, som man kunne forestille sig helt nyt rumagentur har set ud den gang.

Det er tankevækkende, at vi næsten alle sammen idag har en smartphone på os, der har mere computerkraft end måne raketterne havde den gang.
 
 
Udlånt af 20th Century Fox

BluRay leveres med 1 disk, der er ikke noget papirindlæg. Der er følgende bonusmateriale:
 
• It All Adds Up: The Making of Hidden Figures: No Limits — The Life of Katherine Johnson
The Right People for the Job
Recreating an Era
A Spiritual Journey — The Music of the Film
Moving the Decimal — Honoring Katherine Johnson
• Deleted Scenes
• Filming in Georgia
• Audio Commentary by Director Theodore Melf and Taraji P. Henson
• Gallery

"Hidden Figures" blev nomineret til 3 OSCARS: Best Motion Picture of the Year, Octavia Spencer (Best Performance by an Actress in a Supporting Role) og Best Adapted Screenplay. "Hidden Figures" adskiller sig, fordi den handler om kvinderne i NASA, rumfart, og USA's racepolitik på den tid, hvor afroamerikanske kvinder skulle kæmpe sig til en plads på alle fronter på lige fod med hvide amerikanenere. Det er en opløftende og positiv film, der dels handler om noget relevant som f.eks., analytisk geometri, eliptiske og parabolske baner og Eulers metode, som man kan slå op og lære mere om. De tre kvinder "bærer" rollerne så troværdigt, at man sidder tilbage og tænker, at det var ligegodt var sørens, at det har været sådan i '60ernes USA. Det er en inspirerende film for alle, der bare interesserer sig det mindste for rumfart og kvinderners kamp for ligeværdighed og retfærdighed. "Hidden Figures" er en knaldgod god film.
 
 
Dansk titel: Hidden Figures
Original titel:
Hidden Figures
Biografpremiere:
 26.01.2017
Bluray premiere:
29.06.2017
Spilletid: 127 min
Filmformat:
2,39:1
Lydformat:
  5.1 DTS HD Master Audio + 5.1 Dolby Digital
Filmselskab:
20th Century Fox
 
Katherine G. Johnson (Taraji P. Henson), Dorothy Vaughan (Octavia Spencer), Mary Jackson (Janelle Monáe), Al Harrison (Kevin Costner), Jim Johnson (Mahershala Ali), Paul Stafford (Jim Parsons), Vivian Mitchell (Kirsten Dunst), Ruth (Kimberly Quinn), John Glenn (Glen Powell), Levi Jackson (Aldis Hodge)

Instruktør: Theodore Melfi
Manuskript: Theodore Melfi & Allison Schroeder
Producere: Theodore Melfi, Donna Gigliotti, Peter Chernin, Jenno topping & Pharrell Williams
Fotograf: Mandy Walker
Musik: Pharrell Williams, Benjamin Wallfisch & Hans Zimmer
Forlæg: Bogen Hidden Figures af Margot Lee Shetterly
 
  
 
  
Gå: tilbage - op
Opdateret onsdag, 02 august 2017 06:55:54