Charlotte Hauerslev
Thomas Hauerslev

Feriebilleder

Genealogy

Loppemarked

 

Kommentarer til redaktøren.
Copyright © 1985 - 2007 "hauerslev.com". Alle rettigheder forbeholdes.

Ballerup Privatbane
– med legen i centrum.

 Tilbage til forsiden
Skrevet af: Thomas Hauerslev 16.03.2008
Mangfoldigheden af tog er stor

Historien om hvordan en 25 kvadratmeter stor Märklin H0 modeljernbane, kan danne ramme om en masse leg og fællesskab for børn og voksne. En leg hvor man kan dele sjov, hygge og glæden ved lokomotiver og vogne og samtidig genopdage barnet i sig selv og med et smil på læben "springe ud" som Märklin entusiast i en moden alder.

Historien om banens infrastruktur og materiel afspejler mange års historie, forskellige interesser og kultur. Denne modeljernbane sættes op et par måneder hver år og dette er beskrivelsen som muligvis vil more, eller måske forfærde, den seriøse læser for hvem modeljernbaner er noget man skal tage meget alvorligt.
 		 Læs mere/Read more:

Afsporinger

Internet link:

Et svært tilfælde af Märklin Virus

  
Østenden af banen, med betjeningen af de 10 niveauer af bane 1 og 2. Stig og Michael overvejer situationen.

Hvert år i de kolde vintermåneder angribes en lille flok modeltogsentusiaster af den berygtede Märklin virus. De første sygdomstegn viser sig allerede i efterårsmånederne når entusiasterne begynder at mærke trangen til trykke næsen flad på byens butiksruder med modeltog. Inkubationstiden kan variere indtil feberen for alvor bryder ud i februar måned. Den eneste måde hvorpå man kan kurere disse mennesker, er at isolere dem i en kælder i en forstad til København. En målrettet 8-ugers behandling med togkørsel på en stor H0 togbane har vist sig at kunne dæmpe virussymptomerne så meget, at de igen kan vende tilbage til dagligdagen næsten uden mén.
 		 Nye vendinger at inkludere:

Nedsvælle en øl
Rødt signal (= tom flaske)
Grønt signal (= grøn flaske)
Ikke spor bange
Klar bane - der kommer en skylle
Puffe lidt til hinanden, hvis man falder i søvn
Tognarkomander, der må ned og tage en bane
Pas på gulvet, I må ikke slæbe skoene hen over det
Tænker i de baner
Øllens intogsdmarch
Et signal om, at vi har fået for meget
Tabt bag en vogn
Banens vstende med rangerbanegård og Bane 3, samt ramper op/ned til højre i billedet. Thomas, Ulla og Emil kæmper med rangeringsarbejdet.
Behandlingskælderen for denne Märklinvirus kaldes Ballerup Privatbane og bestyres af Emil på 13 år, brødrene Jensen på henholdsvis 50 og 53, Udenlandskonsulent Stig og Thomas på 44 (Kaldenavn: My 1117). For Ballerup Privatbane er det legen og samværet der er det primære og ikke det forbilledlige korrekte og autentiske jernbanemiljø. Vi tilstræber dog en vis lighed med den virkelige verden når vi oprangerer f.eks. et DanLink tog.

Bortset fra Emil’s biler, huse og fantastisk flotte flamingoperroner er der er ikke meget dekoration på banen. Der er stort set kun skinner. Vi har en bane der måske adskiller sig fra den ”normale” modelbane med følgende parametre: Banen er relativt stor og velegnet til lange tog. Banen opstilles i en begrænset periode og trafik er prioriteret frem for dekoration.
 		  
Omtrent hele banen set i fugleperspektiv. Tryk på billedet, og se en forstørrelse.

Et par gange om året mødes ”patienterne” uden for sæsonen for at tage på togudflugt med børnene og det hænder, at en vogn eller to ”rangeres” ned i indkøbskurven.
 
Ved siden af hyggen og legen er afviklingen af togdriften det primære formål for nogle af deltagerne. Ikke mindst for Michael og Thomas, der har en fortid med de store DanLink godstog i DSB’s driftscentral. Centralværksted, Elektrotjeneste og Baneafdeling bestyres af Bjarne, der med sin ingeniørbaggrund er mester for at få mekanikken og elektronikken til at fungere. Hans hidtil vanskeligste opgave var at reparere et 11-akslet lokomotiv, som viste sig at have fået DAMP. Emil er ansvarlig for dekorationsafdelingen og løfter dette ansvar med kompetent elegance.
 		  

Infrastrukturen

  
Opsætningen er gået igang. Forude venter 10 timers arbejde.

Opsætningen af banen, med tilhørende ledningsføring er meget tidskrævende. I 2007, startede opsætningen kl 12:00 en lørdag formiddag og sluttede først omkring kl 22:00, kun afbrudt af frokost kl 15:30 og pizza kl 21:00. Med andre ord tager det omtrent 30 mandetimer at samle banen. Hertil skal der lægges en aften med indkørsel af spor og fejlretning af de gamle Märklin skinner.

Banen består af 26 grønmalede MDF og krydsfinerplader i forskellige størrelser, der lægges direkte på gulvet. Der er særligt indrettede områder med trædearealer og plads til biler og enkelte huse. Med en lille undtagelse på Bane 3, er alle skinnerne Märklin’s M skinner, der er indkøbt for mere end 40 år siden. Der skal 5 transformatorer til at trække alle tog og sporskifter (og for at 5 personer skal kunne køre samtidigt). Alle ledninger til sporskifter og strømforsyning ligger på bagsiden af pladerne og er nummeret for at samling og adskillelse skal gøre så let som muligt. Når banen ikke er samlet, er den henstillet på loftet og derfor er alle pladernes størrelser afstemt efter loftslemmens dimensioner.
 		  
Banen tager form et par timer senere. Emil venter på det første tog.

Banen består af en dobbeltsporet hovedbane (Bane 1 og Bane 2) indrettet til højrekørsel med to stationer, en lokalbane (Bane 3) og en rangerbanegård med tilknyttet ringremise med 6 spor under tag. Bane 1 og 2 er omtrent 25 meter lange og kører i to etager. Stationssporene i stueetagen hedder spor 11 og 12 (Bane 1) og spor 21 og 22 (Bane 2). På banernes 1. sal hedder sporene 13 og 14 (Bane 1) og spor 23 og 24 (Bane 2). Via 2½ meter lange ramper kører togene op og ned imellem de 2 etager. Den enkeltsporede Bane 3 er vendebane for Bane 1 og Bane 2.
 		  
En flot indkørsel på Bane 3's station. Kultoget er vendt, og returnerer, via rangerbanegården, til Bane 1.

Bane 3 har to stationer i et plan hvor den ene station hænger sammen med rangerbanegården og remiseområdet. Bane 3 er måske den største udfordring at køre på, når den ikke benyttes som vendebane for Bane 1 og 2. Der kan køres med op til 3 tog af gangen hvor krydsninger er mulige i den ene vendekreds og på stationen ved rangerbanegården. Det er absolut en udfording på højde med Bane 1 og Bane 2, at køre med 3 samtidige tog på Bane 3, da banen er enkeltsporet med trafik i begge retninger.
 		  
Stig inspicerer oprangeringen - givetvis efter en afsporing.

Der er 4 spor på rangerområdet ved Bane 3. Desuden er der henstillingssporene 51 og 52, samt spor 60, der også fungerer som  forbindelses spor fra Bane 1. Fra Bane 1 og Bane 2 kan man køre til og fra rangerbanegården via sikrede sporskifter i hver ende af stationen. Endvidere er der 3 afkoblingsskinner. I sporgruppe 40 (rangerbanegården) er næsten alle sporskifter håndbetjente, bortset fra de få sikrede skifter, der fører ud til hovedsporene.
 		  
Grand Danois "457etellerandet" toget på vej fra Kolding til Paris.

For førstegangbrugeren er banen meget kompliceret og svær at overskue. I løbet af et par sæsoner har man lært sporplanen så godt at kende, at man kan overskue sine egne og til dels andres tog. Betjeningen forgår siddende eller liggende på 2 madrasser foran banen.

Hele banen køres med analog drift og strømforsynes flere steder. Stationsspor er gennemisoleret, så der kan parkeres flere maskiner i hver spor imens tog passerer i det andet spor. Vi bruger ikke signaler, men der er alligevel en form for logik i trykknapperne, idet de grønne spsk. knapper betyder ”kør til station” og rød betyder ”kør til rangerbanegård”.
 		  

Rullende materiel

  
Den blå E1835 - mere end 50 år gammel og stadig kørende.

Det ældste af det rullende Märklin materiel stammer fra medio 1950erne fra dengang brødrene Jensen var drenge og banen kunne være i en 2-værelses lejlighed på Bispebjerg.

Hovedattraktionen er en blå E1835 der vejer 750 gram. Det meste af det originale rullende materiel kan skam køre endnu og tages altid frem på Den Store Togweekend.
 		  
Den oprindelige sporplan fra 1955 - 1958

 		  
Brødrene Jensen. Bjarne til venstre og Michael til højre.

Ellers er det normalt de nye tog  - på tværs af epokeopdelinger - der er fremherskende på banen f.eks. franske godstog fra 1950erne, reklame øltog, TEEM kombitog, DanLink tog, og kultog til Herning.

Godstogene dominerer banen, men der kører skam også meget med persontog, f.eks. Ma lyntog, danske persontog, tysk dobbeldækker regionaltog og tyske TEE eksprestog.
 		  

Fremmed materiel

  
Emil betjener Bane 2.

Vi har desværre ikke den store succes med at køre med fremmed materiel. ROCO’s tog har en tendens til at afspore og er udstyret med slæbesko, der bliver revet af i sporskifter. Hobbytrades’ fjedre bliver slappe pga den store belastning det kan være at køre 5-6 Bn vogne op af ramperne. Når de så kører ned igen, sker der ofte det, at vognene ekser imellem maskinen og den første vogn. Heljan - nogle gange lykkedes det, andre gange - ikke - af samme grund findes de flotte MX - lokomotiver ikke i samlingen. Det er voldsomt irriterende.
 		  
Ingen regel uden undtagelse - her er en Mx på gæstevisit.

Vi må heldigvis konstatere, at Märklins materiel kører fantastisk godt på de gamle og slidte skinner. I denne sæson har vi også oplevet, at Märklins regionaltog har kørt upåklageligt med 7 vogne i 2 måneder. Både som styrevognstog og som almindeligt tog. Märklin’s modeller – gamle såvel som nye, er og bliver det mest driftsikre.
 		  

Rustkørsel

  
Centralapparatet til Bane 1 og Bane 2. De grønne sporplaner betegner stationerne på 1. sal.

Skinnerne lå i dvale i mange år, men i starten af 1990erne blev rusten kørt af og flere skinner kom til fra Stig i Jylland. For Stig's to piger var modeltog ikke var det store sus og han valgte at sælge skinnerne. Brødrene Jensens far købte dem og forærede dem til drengene. Som forsøg byggede brdr. Jensen en stor bane (hovedsageligt bestående af buede skinner) i et kantinelokale på en fabrik. Denne bane bestod kun en enkelt dag! Senere er banen blevet tilpasset det nuværende kælderlokale hvor den kan stå opstillet i et par måneder af gangen.
 		  

Så skal der køres

  
På Bane 3's station, er trafikintensiteten imponerende i sommeren 1963. Her passerer et TEEM tog med kaffe og nøgne damer et bedaget persontog i Lille.

Når banen er stillet op og er klar til brug tillyses køreaftenerne for de kommende to måneder. I 2007 blev der typisk kørt onsdag aften og en del weekender blev også stillet til rådighed for kørsel med de yngre gæster.
 		  
42743 er klar til afgang en varm fredag eftermiddag i august 1992.

4-5 deltagere kan betjene den samlede banestrækning af gangen. Hver stationsbestyrer får en bane efter eget valg at køre med. Man vælger f.eks. Bane 1 og kører med de forhåndenværende tog. Det kan være, at der er behov for at udveksle materiel på sin bane. Alt dette arbejde foregår i samarbejde med Rangemesteren, der har ansvaret for rangerbanegården og udveksling af materiel. Al udveksling og ombytning af maskiner foregår via en til tider højrøstet form for af- og tilbagemelding – ofte kan der være en betragtelig kø for at få arbejdet udført. Vi har dog ikke endnu haft rangerbevægelser, der går fra det ene år til det næste, men vi har af og til oplevet rangeringer, der ikke kan lade sig gøre.
 		  
Nærbillede af 2 kombivogne. Vekselladet udsættes snart i Frankenstein pga "Ladung in die Plane".

Udefrakommende personer har spurgt

”Hvorfor flytter I ikke bare vognene med hænderne?”

Der findes en vigtig grundregel. Man flytter ALDRIG tog med hænderne fra den ene bane til den anden – alt skal køres på skinner, ellers er det snyd og legen går tabt. Det er dette samarbejde, der skaber legen og interaktionen banerne og deltageren imellem – på tværs af aldersforskelle. Børnene bestemmer her lige så meget som de voksne.

 		  
Ølforsyningsanlæg nær maskindepotet fra bryggeriet Hoepfner, Karlsruhe.

At køre med togene. Kunsten består i at overheale de rigtige steder så togene ikke indhenter hinanden for tidligt. Med to stationer på Bane 1 og Bane 2 er der mange muligheder for at få dette til at gå op i en højere enhed. Man kan teoretisk set køre med et ubegrænset antal tog af gangen på hver bane, men i praksis sætter de menneskelige evner en begrænsning ved tre tog. Ud på aftenen viser det sig ofte, at evnen til at køre flere tog af gangen er omvendt proportionalt med antallet af øl der er blevet indtaget på den pågældende vagt.
 		  
Emil's fabelagtige LEGO containerkran, der er i færd med at læsse 42789.

Man distraheres nemt af en lækker oprangering, parallelt kørende tog på to baner, en spektakulær krydsning eller velmenende telefonopringninger på 4,6 volt. Og dermed afspores koncentrationen. Men ofte overraskes man af et tog på egen banehalvdel ”der ikke burde være der”. Bedst som det hele kører, kan man være sikker på, at et eller flere tog afsporer med et brag. Før man kan nå at sige ”togvejseftersyn” mister man overblikket over sin egen bane og ulykken er en realitet. Scenen bliver møjsommeligt fotograferet og vurderet og de mest spektakulære bliver beundret fra alle sider inden hjælpetoget sendes ud. Herefter gælder det selvfølgelig om at få slettet sporet efter ulykken.
 		  
Ved løvfald om efteråret køres der med reduceret hastighed, når der ligger blade i sporet.

Når interessen for materiellet griber om sig og modeltogskatalogerne bliver studeret nøje, ja så hænder det en gang imellem at hastigheden må nedsættes på banen, pga løvfald. Dvs der er (tog)blade i sporet.

 		  

Fremmede operatører

  
Maria og Bjarne udveksler erfaringer om materiellet. Man ser at der er telefon til Bjarne ved hans knæ.

En af fornøjelserne ved banen er at invitere fremmede operatører. Naboerne og forskellige gæster deltager en gang imellem i løjerne. Vi har haft gæster fra Sporvejsmuseet, tog- og lokoførere fra DSB, mødre med børn og mange andre entusiaster. Når vi kører er menuen nem at overskue, idet vi henter pizzaer fra ”den lokale” så fruen i huset ikke skal lave mad. Det er nemt og hurtigt og i særdeleshed fedende. Når der er gæster er det som regel gæsterne der får lov at betale gildet. Snacks og forsyninger i løbet af kørslerne er typisk the, kaffe, øl, vin, chokolade samt diverse kiks og slik der kan transporteres rundt i godsvogne.
 		  

”Store Tog Weekend”

  
Frokosten indrangeres.

Den ”Store Tog Weekend” er en fast tradition, hvor Stig, rejsende sælger og oprindelig leverandør af en del af infrastrukturen, kommer kørende i bil fra Jylland med højt humør.
 
Om lørdagen på ”Store Tog Weekend” spises og drikkes naturligvis en passende frokost hvad alt hvad dertil hører. Et af højdepunkterne er Banelinieakvavit – der har passeret Gudenåen mindst 2 gange. Man skal i øvrigt huske at drikke snapsen hurtigt, så den ikke trækker skind(er). Man smiler, hilser på hinanden og udtrykker et hjerteligt ”Fut Fut” imens glassene klirrer.

Emil og mor Ulla opbygger til lejligheden et passende sporterræn af LEGO tog på spisebordet, så rugbrød, carrysild og snaps kan blive rangeret frem og tilbage på den hvide dug. Intet overlades til tilfældigheder og det værste der kan ske, er en tørkørsel midt i silden, der straks ville udløse et ægstratog. Humøret er meget højt når afgangssignalerne lyder efter frokosten, og det kan ikke udelukkes at der køres med lidt for meget dieselolie i blodet. En omstændighed der gør, at vi en gang imellem holder vi mere end vi lover.
 		  
Her ses frokost-ægs-pressen

Hen under aftenen kan det godt blive meget toget (med ”o”) i kælderlokalet pga. uregelmæssige gasudslip (officielt fra tankvognene), og en gang imellem må man lige op i den friske luft og ”koble af”. Niveauet i kælderen er til tider meget lavt, men altid festligt med de lumre hjemmelavede afgangssignaler.
 
Så bliver der ellers kørt tog til den lyse morgen eller indtil sidste mand falder om af søvn imellem skinnerne eller må tage en sovevogn hjem.
 		  

Fremtidige baneprojekter

 
Betjeningspanel til drejeskiven.

Fremtidige baneprojekter inkluderer bl.a. ibrugtagning af rigtige brofag, montering af banen på bukke så vi ikke skal sidde/ligge og betjene banen og muligvis udveksling af M skinnerne til nyere K skinner. Det er betydelige investeringer i både tid og penge, og det er spørgsmålet om der bliver tid til det inden for de nærmeste år.
 		  

Med øllen i centrum

  
Et svært tilfælde af Märklin virus i udbrud. Ja, man bliver i godt humør af modeltog.

Indtil videre er Ballerup Privatbane - Med øllen i centrum - hygge, leg og øldrikning i ordenes bedst tænkelige forstand. For os er det vigtigt at have det sjovt med hinanden med modeljernbaner som fællesnævner. Det sikrer vi ved at inddrage børn og gæster og lade dem køre med anlægget. Vi sikrer det også ved at lade os selv BEGEJSTRE af alt det flotte rullende Märklin materiel der findes på markedet. Det er to måneder med tog, tog og atter tog.
 		  
Maskinerne i hus- alle er kureret for i år.

Og når den sidste maskine er kørt i hus i starten af april måned er Märklin virussen helt forsvundet, og vi kan alle, blege som aspargeser, bevæge os ud i lyset igen. Men der går ikke lang tid før de første symptomer atter begynder at vise sig igen.

Vejen er banet for næste sæson.
 		  
   
Gå: tilbage - op
Opdateret/lastest update: søndag, 16 marts 2008 11:29:22