HJEM
DSB Gods' DanLink
Filmanmeldelser
Havet og Omegn
Interview & artikler
Runabåden "Snarken"
COP15 & the Movies"

JERNBANER
EMD/GM Maskiner
Sporvogne & Busser
Tog i remisen
Gæstebilleder
Lokschuppen
Rayton's Trains
Udenlandske tog
74 | 80 | 81 | 87

DSB CLASSIC
DSB Gods' DanLink
GM Togmaskiner
Lyntog Litra MA
DSB Driftsmateriel
S-tog & Bybane
Jernbanefærger

EN SLAGS NYHEDER
• 2020 | 2019 | 2018
2017 | 2016 | 2015
2014 | 2013 |
• Arkiv: 1990-2012
• Arkiv:
1900-1989

BIBLIOTEK
refleksivledelse.dk
biografmuseet.dk
in70mm.com
youtube.com
 
 
 

Extracts and longer parts of hauerslev.com may only be reprinted with the written permission from the editor.
Copyright © 1800 - 2070. All rights reserved.
 

Jojo Rabbit
Hauerslev.com's Filmanmeldelser

Tilbage til forsiden
Skrevet: Maria HauerslevDato: 12.06.2020
Udlånt af 20th Century Fox

Jojo Rabbit instrueret af Taika Waititimed Roman Griffin Davis i den dominerende hovedrolle udgives på Bluray den 1. juni 2020.

Jojo Rabbit handler om den 10-årige dreng Jojo Betzler (Roman Griffin Davis) som drømmer om at blive den bedste nazist. Sammen med sin fantasiven, der er ingen anden end, en måske lidt mere pjattet, Hitler, (Taika Waititi) opdager de at der bor en jøde i væggen i Jojos hus! Hvad skal man gøre når man er 10 og man finder en jøde i væggen? Det undrer Jojo sig Iver og besluttet sig for at skrive en bog der rapportere akkurate beretninger om jøderne. Jøden Elsa (Thomasin McKenzie) er dog snedig og beslutter sig for at bilde Jojo en masse ind, som han kan skrive ned i sin bog. Dog lidt efter lidt begynder det at gå op for Jojo at jøder nok ikke er så slemme som Hitler gerne vil have nazisterne til at tro. Og med hjælp fra Rosie (Scarlett Johansson) - Jojos mor - og Elsa forstår Jojo bedre og bedre omstændighederne og at krigen er ond mod uskyldige mennesker. Dog er det svært når man er 10 og ens bedste ven er en fantasiven af landets diktator.

Jojo Rabbit er baseret på bogen Caging Skies af Christine Leunens, dog indeholder bogen ikke filmens lette og sorte humor. Den humor er bragt til live af Taika Waititi (What We Do In The Shadows og Thor: Ragnarok) der er dygtig til at bringe humor frem i alle nuancer. Når man laver en film om 2. Verdenskrig kan man ikke undgå at den til tider bliver ubehagelige eller dyster, men Waititi formår stadig at bringe en humor til live der bygger på absurde situationer og stereotyper. Dem der kender Taika Waititi ved også at hans films humor ofte kommer af improvisation og det kommer godt til udtryk i den overspillede fanatiske og ignorante holdning til Hitlers dagsorden. Derudover ved mange af hand fanbase at Waititis rolle som Hitler er en stor hån Hitler fortjener, da Waititi selv er jøde. Han har derfor valgt at give sin rolle som fantasivennen Hitler så lidt applause som muligt vil at være fjollet og komplet latterlig, hvilket roses i store mængder i instruktørens fanbase.

Roman Griffin Davis er et helt frisk ansigt i Hollywood og der er ikke noget at sige til at Waititi ville have Davis som Jojo Betzler. Davis spiller den 10-årige Jojo der er ikke helt har lært at tænke kritisk endnu. Han tror på den propaganda Nazi-Tyskland udsender, til trods for at de er ved at tabe krigen, men er stadig optimistisk om at blive den bedste nazist ved siden af Hitler. Hans unge naive sind er det der er med til at bærer humoren, da Davis fremtræder som den fanatiske unge wannabe-nazist.

Derudover har Waititi samlet sig en kanon godt team af skuespllere, her iblandt Sam Rockwell (Moon), Rebel Wilson (The Hustle), Alfie Allen (Game of Thrones), der spiller der lidt trætte nazister der ikke helt har den samme motivation for nazisme som da Tyskland havde sin storhedstid. Med dem på sidelinjen bliver der overdrevet for den nazistiske stereotyp hvilket får gang i lattermusklen.

Mihai Malaimare Jr. (The Master) har stået for filmens fotografering. Til trods for at Waititi ikke har undersøgt Hitler og hans motiver, så har han i den grad undersøgt stilen og udseendet omkring i tyske byer under anden verdenskrig, og det har Maraimare Jr. I den grad fanget i flotte farver og nuancer. Sammen med Tom Eagles har de skabt en film med flotte billeder og perfekt timet klipning til denne film. Eagles har nemlig tidligere erfaring med Waititi i mockumentary-filmen What We Do In The Shadows hvor Waititi selv er med som hovedrolle, og derfor har godt kendskab til hvordan en film af Waititi skal klippes for at humoren i den grad bryder igennem i en film der foregår i så alvorlig en tid.

En vigtig del af sidehistorien er nok Rosies karakter. Rosie er den perfekte mor, der går hjemme og elsker sin søn til skyerne, til trods for nazi-fanatismen, men samtidig arbejder med modstandsbevægelsen i byen. Rosie prøver så meget hun kan at få sin søn til at forstå at krigen er forkert, og tiden burde blive brugt på at fejre livet med dans og sang. Hun prøver at få os til at glemme vederstyggelighederne ved krigen, og i et kort øjeblik er det ikke så slemt hvis man kan drikke vin og danse, men er i sidste ende også den der minder os om at krigen rammer dem der kæmper imod.

Jojo Rabbit byder på en god potpuri af musik da mange af de sange der bliver spillet, er nogen vi allerede kender af ikoniske navne som Davide Bowie og The Beatles, som bliver sunget på tysk. Det er en god blanding af sange med håb om bedre tider. Derudover er soundtracket skabt af Michael Giacchino, og der fanges en næsten marcherende med naivitet som også kan ramme dybt i visse tilfælde.

Bonus materiale
- Inside Jojo Rabbit
- Audio commentary by Taika Waititi
- Outtakes
- Deleted Scenes

Der er en fin blanding af crew og cast der kommer med små anekdoter til optagelserne. Her kan man også høre at der har været meget stor frihed på improvisation blandt skuespillerne, og ikke mindst Taika Waititi. Kender man Waititi fra tidligere projekter ved man at man ikke skal tage alt han siger seriøst, da han selv til bag kameraet finder på al muligt ballade.
 
Læs mere her:



Hauerslev.com's Filmanmeldelser

Internet link:


 

Konklusion

 

Jojo Rabbit er noget af en speciel film og historie. Taika Waititi har formået at lave en komedie om anden verdenskrig, nazister og ikke mindst Hitler. Waititi balancere på en relativ hårfin balance til hvornår noget er sjovt og hvornår det bliver for meget. Ved filmens reklamering lægges der meget op til at humoren er konstant, og det er den også til en vis grad, men ikke i den mængde man regner med. Med humoren fortælles der stadig en alvorlig historie, i en periode der har været så uhyggelig og frygtelig på mange måder, og med disse elementer går det også op for en at Jojo Rabbit er ikke en decideret familiefilm bare fordi hovedpersonen er 10 år gammel, men ved at filmen fortælles igennem en 10-årige dreng gør det filmen lettere at indtage humoren. Der er samlet et knivskarpt cast til denne komedie, der i den grad har sans for at fyre jokes af på det helt rigtige tidspunkt, og sidste ende få en god historie til at hænge sammen. Jojo Rabbit er derudover også en film der siger skråt op til nazister og Hitler i fineste format og viser at man kan lave en komedie omkring nazister.

6 DP70 maskiner ud af 6.
 
 
  
Gå: tilbage - op
Opdateret fredag, 12 juni 2020 12:55:05