HJEM
DSB Gods' DanLink
Filmanmeldelser
Havet og Omegn
Interview & artikler
Runabåden "Snarken"
COP15 & the Movies"

JERNBANER
EMD/GM Maskiner
Sporvogne & Busser
Tog i remisen
Gæstebilleder
Lokschuppen
Rayton's Trains
Udenlandske tog
74 | 80 | 81 | 87

DSB CLASSIC
DSB Gods' DanLink
GM Togmaskiner
Lyntog Litra MA
DSB Driftsmateriel
S-tog & Bybane
Jernbanefærger

EN SLAGS NYHEDER
• 2020 | 2019 | 2018
2017 | 2016 | 2015
2014 | 2013 |
• Arkiv: 1990-2012
• Arkiv:
1900-1989

BIBLIOTEK
refleksivledelse.dk
biografmuseet.dk
in70mm.com
youtube.com
 
 
 

Extracts and longer parts of hauerslev.com may only be reprinted with the written permission from the editor.
Copyright © 1800 - 2070. All rights reserved.
 

They Shall Not Grow Old
Hauerslev.com's Filmanmeldelser

Tilbage til forsiden
Skrevet: Thomas HauerslevDato: 19.12.2019
Hundrede år efter afslutningen på første verdenskrig bruger den anerkendte instruktør Peter Jackson (The Hobbit, The Legend of the Ring) stemmer fra krigsveteraner i kombination med arkivoptagelser for at gøre den grusomme virkelighed på frontlinjen tilgængelig for en ny generation. Filmene er behandlet med moderne produktionsteknologi, og detaljer, der aldrig er blevet vist før, kan nu ses med fuld skarphed og farve. Udlånt af Warner Brothers

Instruktøren Peter Jackson ("Ringenes Herre") har instrueret en forbløffenede film om de engelske soldaters oplevelser i skyttegravene under Første Verdenskrig (1914-1918). Filmen havde premiere i 2018 i England, i anledning af 100 år for afslutningen af Første verdenskrig.

Det der gør "They Shall Not Grow Old" unik er, at alle optagelserne stammer fra 1914-1918. Det er de originale 35mm filmoptagelser, der er blevet hevet ud af arkiverne og restaureret. Mange af filmspolerne er aldrig blevet vist offentligt i mere end 100 år. I BBC og Imperial War Museums arkiver fandt filminstruktøren mange timers interview med forhenværeden soldaters oplevelser. Optagelserne stammer fra 1960'erne, og ud af de ca 600 timers optagelser, har Peter Jackson "filtreret" ca 120 veteraners erindringer til at fortælle historien om hvordan de britiske soldater oplevede krigen.

Det er meget bevægende at høre hvad de har at fortælle. Særligt er det overraskende at høre, at leveforholdende i 1914 hjemme i England var så elendige, at mange så muligheden for at komme i krig med "Jerry" (Tyskerne) som en lejlighed til at opleve noget spændende. Mange var godt klar over, at de måske ikke kom hjem igen. Man skulle være mindst 18 år for at få lov at slutte sig til millitæret, men mange mænd helt ned til 15 år ønskede sig også at komme med. Der er flere historier om hvordan officerene bad dem, der var for unge til millitæret, om at gå udenfor og fejre deres 18 års fødselsdag, og så komme ind igen for at melde sig frivilligt.

Peter Jackson havde mere end 100 timers film at arbejde med til at samle denne film. Mange af optagelserne var af så dårlig kvalitet, at de man næsten ikke kunne se hvad der var på strimlen. Takket være højkvalitetsscanning og digitale værktøjer, er det lykkedes at få optagelserne til at se meget flotte ud.

En anden udfordring med de gamle filmstrimler er filmens hastighed. På den tid var det kameramandens opgave at drive kameraet med et håndsving, samtidigt med, at han skulle stille skarpt og pege kameraet i den rigtige retning. Ulempen med et håndsving er, at filmens hastighed ikke blive særligt præcis. Filmen hastighed dengang var ofte 16-18 billeder i sekundet hvor det siden 1927 var været 24 billeder i sekundet. Man kender problemet fra TV, når man en gang imellem kunne se stumfilm, hvor skuespillerne gik meget hurtigt. Sådan så det ikke ud i biograferne da filmene havde premiere, men er en funktion af, at moderne filmfremvisere kører hurtigere end de gamle maskiner gjorde.

I denne dokumentarfilm "They Shall Not Grow Old" er filmhastigheden blevet digitalt normaliseret, så det er det korrekte udtryk man ser. Soldaterne går ikke hurtigt og bevægelserne er helt normale at se på. En overbevisende moderne lydside til de restaurerede billeder gør illusionen perfekt. Skuespillede har indtalt enkelte sekvenser hvor det er lykkedes at mundaflæse hvad der bliver sagt på filmoptagelserne. Oven i det hele er optagelserne også blevet farvelagt, så man virkelig får et indtryk af skyttegravene i Nordfrankrig. Det er meget mystisk at se, fordi man så mange gange tidligere har set lignenden sort hvide film om krigen. Pluselig er det hele i farver. Brune khakifarvede uniformer og grønne marker. Det gør hele oplevelsen af denne film meget nærværende og til en stor oplevelse
 
Læs mere her:

Hauerslev.com's Filmanmeldelser

Internet link:


 

Konklusion

 


"The Making of They Shall Not Grow Old" er eneste bonusmateriale på denne BluRay. Filmen varer ca 30 minutter, og er ét langt foredrag med Peter Jackson, hvor han forklarer hele produktionsprocessen på udemærket vis. Bl.a. forklarer han hvordan farvelægningen foregik på baggrund af autentiske uniformer fra den tid, og hvordan de optog kanonskud fra den New Zealandske hær til brug til lydsiden i filmen. Dokumentarfilmen er uden danske undertekster.

"They Shall Not Grow Old" havde danske biografpremiere den 28. februar 2019, men jeg kan ikke huske, at have set omtale af premieren. "They Shall Not Grow Old" er nu udkommet på BluRay, og det er en stor oplevelse at se hvad Peter Jackson har kunnet gøre med det gamle short/hvide filmstrimler fra frontliniene i Europa under 1. Verdenskrig. Alle billederne står helt klart og skarpt. Det er den bedste film om Første Verdenskrig i skyttegravene jeg har set siden Stanley Kubrick's "Ærens Vej"/"Paths of Glory" (1957). "They Shall Not Grow Old" instrueret af Peter Jackson udgives på Bluray den 5. december 2019. Filmen varer 1 time og 39 minutter.

5 DP70 maskiner ud af 6.
 
 
  
Gå: tilbage - op
Opdateret torsdag, 19 december 2019 20:06:09