HJEM
Filmanmeldelser
Runabåden "Snarken"
Havet og Omegn
Interview

JERNBANER
DanLink
EMD/GM Maskiner
GM fra NOHAB
På Museet
S-tog & Bybane
Sporvogne & Busser
Jernbanefærger
Hensat og Skrottet

STATSBANERNE
DSB Driftsmateriel
EA | EG | ER | ET
MA | MR | MF | MG
MH | MT | Köf
ME | MX | MY | MZ |
MM/FS | MC | SA/SE
Dampmaskiner
Godsvognspræsentation

FREMMEDE SKINNER
IC2 | Y-Tog | Metro
Rayton's Trains
Gæster

NYHEDER
2016 | 2015 | 2014
Arkiv 1900 - 2013

BIBLIOTEK
biografmuseet.dk
in70mm.com
YouTube
 
 
 

Extracts and longer parts of hauerslev.com may be reprinted with the written permission from the editor.
Copyright © 1800 - 2070. All rights reserved.
 

Besøg hos "MY Veterantog" i Hundested
GM / EMD Electro Motive Division's Diesellokomotiver

Tilbage til forsiden
Skrevet og fotograferet af: Thomas Hauerslev Dato: 12.12.2014
Hele MY veterantogsholdet lørdag den 6. december 2014 fra venstre: Rasmus, Henrik, Nicholas, Henrik, Rene, Alex, Margit, Poul, Daniel og Per.

Klik på billedet og se en stor version


Næsten lige så længe jeg kan huske, har jeg har været interesseret i MY lokomotiver, EMD dieselmotorer og historien om E Risbjerg-Thomsen, der på eget initiativ tog til USA i slutningen af 1940erne for at kikke på lokomotiver til DSB.

MY lokomotiverne kører ikke mere for DSB, men der er nogle få museumsmaskiner, som stadig kører rundt til glæde for dem, der stadig kan huske den "fede" lyd af et stort amerikansk diesellokomotiv. Omtrent
8 maskiner er stadig i drift hos de private selskaber i Danmark, samt flere forhenværende DSB maskiner kører også rundt i Tyskland og Sverige. En af disse maskiner befinder sig i Hundested på Sjælland. Det er ikke en hvilken som helst maskine, men en autentisk MY fra 1957, der har en ganske særlig bemaling af kunstneren Lillian Adler. Jeg syntes den er fantastisk flot, og begejstet over, at kunstværket på de 12 store jernhjul stadig eksisterer 25 år efter den blev malet. Maskinen vedligeholdes og driftes af "MY veterantog", som en gruppe GM entusiaster startede 1997 med det foremål at bevare et eller flere General Motors lokomotiver.

Min interesse er kommet og gået igennem årene, og i år er det kulmineret med nogle oplevelser, hvor jeg har interviewet nogle mennesker med tilknytning til MY lokomotiverne. I sommeren 2014 aftalte jeg med min DSB kollega Michael, at vi skulle køre en tur med MY 1126 og se hvad det var for nogle mennesker, der holder det gamle lokomotiv i live. Jeg var meget nysgerrig for at finde ud af hvad der sker i en remise i Nordsjælland, der kan få en kreds af borgere til at mødes året igennem en gang om måneden? Hvad er det for en sammenhængskraft sådan et MY lokomotiv mon har blandt almindelige mennesker - inklusiv mig selv? Hvad kræves der for at holde det hele kørende og hvorfor ifører de sig en gang imellem 40 år gamle brune DSB uniformer midt i juli måned?
 
Læs mere her:

Med Østersøexpressen til Gedser

Galleri: MY Veterantog i Hundested

Man skal få smilet frem hos folk. Lilian Adler fortæller om sin kunstneriske udsmykning af MY 1126

Karl Erik's Stempler og Lokomotiver

My 1112 i sort/hvid

Baner og tog fra da mor var dreng

Historien om DanLink - DSB 1986-2000

Internet link:

myveterantog.dk
Facebook

Kort om MY veterantog:

"MY veterantog" blev under navnet GM-gruppen stiftet den 15. marts 1997 af en række jernbaneinteresserede med særlig interesse for diesellokomotiver fra GM/EMD (General Motors/Electro Motive Division).
 
Interiør fra førerummet på MY 1126.

På perronen i Hillerød fik Michael og jeg fik snakket med Rene, Henrik og Rasmus, og de inviterede os til at besøge dem i Hundested. Med den kun 17-årige Daniel's mellemkomst i lykkedes det endelig at få aftalt en dag. Lørdag den 6. december 2014, kl 10:30 havde Daniel sat os i stævne, så vi måske kunne finde ud af hvad, der er så facinerende ved at køre med tog i størrelse 1:1. Dansk Jernbane-Klub har en afdeling i Hundested, hvorfra en lille gruppe mennesker driver og vedligeholder et imponerende full-size DSB InterCity tog fra 1970erne. Komplet med en blå 110 ton tung MYer, og op til syv 24 meter lange røde personvogne med plads til 60 passagerer i hver. Afdelingen hedder "MY veterantog" og drives af ca 20 mennesker i alle aldre og af begge køn. Ca 10 af dem er aktive, og møder op til den månedlige arbejdsdag.

Michael og jeg fik meget mere end vi havde drømt om. Vi mødte 10 meget engagerede mennesker, der gerne ville fortælle om hvad deres passion er for det store tog. Det viste sig, at det var ikke kun var pga togene, at de mødte op en gang om måneden for at svinge værktøjet.......der var noget helt andet der gjorde sig gældende.
 

Vedligehold af en EMD 567 i de 21. århundrede

Irish Traction Group
Streamliners at Spencer
Spencer Panorama
railfan.net
gm-gruppen.no

 
Margit, 66, Pensionist:
Jeg interesserer mig ikke for tog, men jeg kan godt lide personer. Der er mennesker her, og jeg kan godt lide at få dem "koblet" dem sammen. Da jeg startede her, sad de oppe i frokoststuen om morgenen og snakkede om tog. Det gør vi ikke mere, nu snakker vi privat. Det er blevet meget mere socialt. Det er dét jeg kan lide, og det var dét jeg levede af i Nordea som bankrådgiver. Jeg er heroppe fordi vi skal have et fælles projekt. Ikke nødvendigvis fordi jeg gider tog, men der er mennesker, og så kan jeg lave noget. Jeg har ligget nede i bunden af BD vognen og malet det røde rustbeskyttende stads, og så har jeg slebet og lakeret rigtigt mange vinduer i vognene.

Da Michael og jeg steg ud af Lokalbanen's tog på Hundested Station, var MY veterantog igang med at flytte rundt på MYeren og nogle vogne med deres
rangertraktor Køf, et lille praktisk rangerlokomotiv når man skal flytte rundt på så store genstande. Remisens tre store aluminiumsporte stod åbne, så vi kunne se ind til de 3 jernbanespor. Vi fik øje på Daniel og vinkede til ham hen over de rustne skinner. Solen skinnede for første gang i ugevis, og lokomotivet og de røde vogne så fine ud i det bløde decemberformiddagslys.
 
 
Daniel Falster Nielsen viser hvor meget maling, der er fjernet på Bn 705. En opgave han har brugt et helt år på. Og han mangler stadig den anden side af vognen.

Da vi ikke havde sikkerhedsveste på, gik vi rundt om husene ad gangstien langs banen, hen over overkørslen på Overdrevsvej og ind i remisen fra bagsiden på Parallelvej. Remisen tilhører Lokalbanen, og har tidligere huset personalet på HFHJ (Hillerød Frederiksværk Hundested Jernbane). Idag er lokalerne tomme, med undtagelse af MY veterantog, der har lejet sig ind i de gode lokaler.

Daniel hilste os velkommen og efter en kort snak i deres frokoststue på første sal, fandt han nogle sikkerhedsveste frem til os i deres garderobe, der også var fuld af brune og blå DSB uniformer. Herefter startede rundturen. Hen ad de mørke gange, forbi en dør hvor der stod "Værkmester", ud af en dør, og dér - fra 1. sals højde - åbenbarede sig to spor med de gode gamle røde jernbanevogne som jeg tydeligt kan huske fra mine teenageår.

De røde jernbanevogne har kørt land og rige rundt utallige gange. DSB indkøbte de første af denne type midt i 60erne. De var baseret på et europæisk personvognstandarddesign, der var udbredt på hele kontinentet. 24 meter lange sidegangsvogne med kupeer til 6-8 personer. I Danmark har der været mange udgaver tilpasset de forskellige behov. Passagererne kender dem først og fremmest som 1. og 2. klassesvogne - A og B, men der har været utallige variationer, eller litreringer, som det hedder i jernbanejargon. En af de mest populære var litra Bk kioskvognen, hvor der er solgt mange øl og ristede pølser imens InterCity toget kørte igennem landet med 120 km i timen.

MY veterantog har hele syv forskellige vogne af denne type, som er arvet fra DSB, og dermed reddet fra ophuggerens nådesløse skærebrænder. Lyden af værktøj var tydelig. Lidt banken der, og skramlen der. Jern mod jern. Lidt ekko fra det store rum, med de røde togvogne. Daniel var først nede af spindeltrappen, Michael fulgte efter, og jeg til sidst, for at tage billeder og tage notater. Her står nogle af de sidste tilbageværende vogne af den slags. De fleste har glemt hvor behageligt vognene er at køre i. I modsætning til moderne IC3 tog, hvor motoren sidder lige under sædet, er disse vogne lokomotivtrukne, og dermed langt mere stille, komfortable og behagelige at køre i.
 
 
Rasmus, 13 år:
Jeg syntes det er sjovt og spændende. Vi er rare mod hinanden, og så det er et godt venskab. Jeg vil gerne være lokomotivfører og køre store godstog

Nicholas, 15 år, 9. klasse i Hillerød:
Jeg er her fordi veterantog har interesseret mig siden jeg var meget lille. Jeg går selv med en drøm om at blive lokomotivfører en dag. Jeg elsker at arbejde med tog, og jeg kan godt lide arbejdet og venskabet her. Det er sjov og hygge og samtidigt kan jeg lære noget mere om tog.

Nede i gulvniveau stod vi nu ved siden Bn vogn nummer 705. En rød DSB nærtrafikvogn fra 1970erne med ind- og udgangsdøre midt i vognen. Alle, der har boet på Sjælland kender disse vogne, da de har været rygradden i nærtrafiktogene i næsten 40 år. Denne vogn er på et tidspunkt blevet overtaget af HFHJ, og har kørt imellem Hillerød og Hundested. Nu er den endt i Hundested, og er ved at blive sat i stand. Alt malingen er ved at blive slebet af, gulvene bliver hevet op og erstattet af nyt linoleum, vægge bliver vaske ned, og sæderne bliver rengjort. Interiøret er stadig det klassiske beigefarvede stof, hvilket er en sjældenhed fik vi at vide. 

MY veterantog's lokomotiv MY 1126 har ikke mulighed for at levere varme til vognene, så der kørers ikke med passagerer i de kolde måneder. Imidlertid har Bn vognen et indbygget og godkendt oliefyr, der kan varme netop denne vogn op. Det giver nogle muligheder for at forlænge sæsonen når den engang er køreklar. Der kan sættes borde op i vognen, så man kan nemt forestille sig en rullende frokost igennem den danske bøgeskov, imens de kørende gæster hører den "søde musik" fra diesellokomotivet.
 
 
Per, Pensionist (til venstre):
Jeg har været chaufør hele mit liv, alle mulige steder. Jernbaner har interesseret mig siden jeg var 5 år. Det er ikke fordi det specielt interesserer mig at lave det her, for det er noget gammelt møg, men når det så funker og kører, så er det jo dejligt.

På denne decemberkolde formiddag var Rasmus og Nicholas i fuld gang med at hive gulvet op i Bn 705's mellemgang sammen med Henrik  og Per. Det er hårdt arbejde, og der skal hives og slides før den gamle lim giver sig. En lokal gulvmand i Hundested kommer senere og lægger nyt frisk lyst linoleum på.

Daniel forventer at vognen er køreklar igen om ca 2 år. Det er ham, der står for at slibe det gamle maling af, og det er lidt af en udfordring med op til seks lag maling på det gamle jern. Flere steder kan man se rusten, der er ved at æde sig igennem metallet, og mange steder kan man se de knubs vognen har fået igennem 40 år. Skader der er repararet med plasticpadding og andet fyldmateriale for at rette ujævnhederne ud. "Egentlig burde vi pille vinduerne ud, når vi laver det her, men vi har valgt ikke at gøre det, men bestyrelsen mener ikke vi kan klar opgaven på grund af for få medarbejder". Typisk ligger rusten nede i højre og venstre hjørne, fordi vandet samler sig på indersiden, under vinduerne, når det regner. Daniel er helt klar over hvor han skal kikke efter rust. Når tiden er inde, vil han håndmale hele vognen med en almindelig malerrulle. Alternativet er at bruge privatbanens malerværksted i Holbæk, som er kendt for sin høje kvalitet, men det er meget kostbart.
 
 
Paul, Lokomotivfører:
Jeg er lokomotivfører og har tidligere kørt MY lokomotiver. Efter klubben flyttede her til Hundested, tilbød jeg at køre deres lokomotiv hvis de manglede en mand, og så er jeg blevet lidt mere aktiv. Jeg syntes at vi har det sjovt heroppe, og så er det er meget sjovt med en MY som jeg har kørt tidligere.

På indersiden, har alle teaktræspanelerne omkring vinduerne været afmonteret, slebet helt ned, og så lakeret adskillige gange.

Det er Margit, der har stået for denne opgave, ligesom hun også har renoveret alle vinduesrammerne i BD vognen, MY veterantog's stolthed og et projekt de startede i 2009. BD vogne er også en rød personvogn med et bagagerum, heraf litreringen "D". Denne vogn har være helt skilt ad, alt har været ude af den, og så har gruppen startet fra bunden med at give den rustbeskyttelse, isoleret den, og lagt nyt gulv. Alle sæder og gardiner er blevet vasket, så vognen er klar til at køre med gæsterne.

Vi steg op i BD vognen fra remisens gulv. Fra skinneoverkanten er der langt op til det første trin på vognen, der nærmest tårner sig op foran en. Der var hverken strøm eller varme på, men vi kunne tydeligt dufte den klassiske DSB Intercity lugt. Det var ikke en duft af beskidte gulvtæpper, en portion røde pølser eller toilettet. Det var frisk lineoleum, gummi og olie der var mest tydeligt. Jernbaneduft om man vil. I den ene ende af BD vognen var Alex og Henrik igang med at skrue pufferne af vognen. De skulle af og sendes til Sverige, hvor de skal revideres. De store puffer, der vejer i nærheden af 200 kilo stykket, blev afmonteret med en selvfølgelighed af de to herrer, som om det er da helt almindeligt at tage pufferne af en personvogn. Jeg har bare aldrig set dette blive gjort før, så jeg var ret facineret af sceneriet. Fire store bolte og møtrikker pr. puf, og bingo, så er den pillet af.
 
 
Rene, 56, Politimand:
Jeg har ikke arbejdet ved Banen, men jeg kan lide at arbejde med store ting, store maskiner og stor mekanik af forskellig slags. Det behøver ikke at være tog, det kan være alt muligt stort. Ved et tilfælde hørte jeg om dette her, og skrev til Henrik. Det var i 2004 og siden er jeg blevet fanget af det og blevet viklet mere og mere ind i tingene. Jeg er kommet med i bestyrelsen, så jeg også kan bestemme lidt af tingene hvad vi skal lave og hvor vi skal køre. Vi har det hyggeligt og rart sammen.

Igennem BD vognens vinduer kunne vi se de to andre spor på hver siden side i remisen. På den ene side var Rene og Poul ved at gøre deres A vogn klar til vinteren med en stor blå pressening.

Remisen har tre spor, og MY veterantog kan anvende alle tre spor når de arbejder. Til dagligt er det nordligste spor reserveret til Lokalbanen's eget brug. Der er en kran, så de har mulighed for at skifte f.eks. bogier på deres tog. Idag skal kranen anvendes til at lægge den enorme presseing på, så vognen kan stå udendørs.

På den anden side står MY veterantog's MY Lokomotiv. Det er nummer 1126, der stammer helt tilbage fra 1957, og stadig kører helt fantastisk siger Alex, der har efterset alle stempler og foringer for få år siden. Alex arbejder til dagligt på DSB's Lokomotivværksted på Otto Buses Vej i København. Alex har tændt lyset i maskinrummet så vi kan komme ind og kikke på EMD motoren.
 
 
Nærbillede af den store 2-takts v-formede 16-cylinderede dieselmotor i MY lokomotivet. Det er en General Motors type EMD 567C. Her ses udluftningsventilerne.

Daniel fortæller os, at 1126's bogier snart skal revideres, som det hedder i jernbanesprog. Det vil sige, at de skal kikkes efter, smøres op, checkes for slid osv. MY veterantog har også for nylig fået legat på 36.000 kroner fra Ellehammer Fonden til dækning af revision af puffer og indkøb af nye trækkroge.

Daniel er selv i gang med at reparere malingen på maskinen - og det gør han samtidigt med at slibe rød maling af Bn vognen. MY 1126 er unik i forhold til andre MY lokomotiver, iden den en malet af kunstneren Lilian Adler i 1988. Den blå farve Daniel bruger, har han valgt på baggrund af et almindeligt farvekort fra den lokale farvehandel. Det er en drøj rustbeskyttende maling han lægger på det gamle lokomotiv. I repekt for det rullende kunstværk har Daniel omhyggeligt lagt malertape rundt omkring motivet for at sikre en så præcis genopmaling som muligt, og for at sikre, at de sorte kanter ikke bliver blå. Et møjsommeligt arbejde. Han kan lide at male, og som han siger, "..det er jo ikke anderledes end enhver anden hobby, som f.eks. at samle på frimærker".

Daniel lægger ikke skjul på, at han gerne ser at maskinen bliver sort og rød igen, ligesom den var i 70erne, men han er også realistisk, fordi det koster RIGTIGT mange penge at få den malet i Jens Nielsen's DSB design fra 1972. MY veterantog har begrænsede midler til alle deres projekter og en komplet ommaling, ligger ikke øverst på ønskesedlen. "Heldigvis", siger Nicholas, der er meget begejstret for det blå design. 25 år som kunstværk, slår iøvrige de andre bemalinger's levetid med mange år. Den var kun [rød/sort] designmalet i 10 år, og vinrød i ca 20 år.
 
 
Alex, Lokomotivværkstedet i København (til højre):
Ideen med at være her er, at jeg godt kan lide de gamle diesellokomotiver som vi har her, specielt MYerne, den har en helt særlig lyd. Og så selvfølgelig det hyggelige samværd vi har heroppe. Det er det, der sådan set gør, at jeg godt kan lide at være her. Jeg har været her i 12 år siden 2002.

Henrik, arbejder med IT  (formand Dansk Jernbane-klub) (i midten):
Jeg syntes det er rigtigt sjovt at køre i sit eget gamle tog, og rigtigt sjovt at beskæftige sig med noget gammelt teknik, SOM VIRKER!

Karosseriet har været repareret mange gange, og flere steder er der simpelt hen hul igennem kassen pga rust. Når det er mørkt, og der er lys inde i maskinrummet, er maskinen flere steder perforeret som en "kinesisk rislampe", siger Daniel med et glimt i øjet. Det skal selvfølgelig laves på et tidspunkt, men er også meget bekosteligt for MY veterantog.

MY veterantog kæmper som alle andre klubber af den slags med et relativt lavt medlemstal. Det er meget svært at tiltrække nye medlemmer til dette frivillige og ubetalte arbejde. De gør en dyd ud af at sikre, at de unge medlemmer får en lige stor del arbejdet. Og ikke mindst sike at alle får adgang til deltage i alt det sjove. Lige såvel som, at Margit, det eneste kvindelige medlem, absolut ikke gider at gøre rent, bare fordi hun er kvinde. Der er selvfølgelig alle slags opgaver for at få dette tog på skinnerne, både sure og søde. De skal løses alle sammen og alle hjælper hinanden og tager del i det hele.
 
 
Daniel, 17, 10. klasse i Sorø (Ifølge Margit ildsjæl og drivkraft i MY veterantog):
Det der gør, at jeg er bl.a. er med i en veterantogsklub som her, er, at jeg har en stor interesse for jernbanen. Interessen for tog er kommet naturligt, for min farmor, og farfar, min far og mor og faster har arbejdet ved jernbanen, og nogen af dem gør det stadig. Jeg interesserer mig for det, der hedder Epoke 4, da Intercitytrafikken kom med faste timetal, de røde vogne og rød/sorte MY lokomotiver. Det er der der gør, at jeg kommer her, da det er den eneste rigtige veterantogsklub her i Danmark, der kun kører med B-vogne og MY lokomotiver.

Daniel og Alex fortsatte rundturen ude på pladsen, hvor MY veterantog har flere andre vogne parkeret under presseninger for at beskytte imod vind og vejr. Græs og ukrudt vidner om den unikke tidslomme vi befinder os i. Henrik, formand for Dansk Jernbane-Klub mødte os derude, reglementeret iført sikkerhedsvest. Forbløffende er det at se en vaskeægte litra Pm bureauvogn med et gult Postvæsen logo på siden. Det var vist den sidste vogn af den type, der kørte. Ved siden af stod ADns-e 546 styrevogne. Vognen skal på et tidspunkt flyttes til Marslev, hvor DJK har remiseplads, når den nye vognhal er færdig. En Hbikks vogn fra DSB Gods vakte minder fra Michael's og min egen fortid i DSB Gods. Det store rustbrune logo i øverste i venstre hjørne af vognen med de røde bogstaver i Villy Schophus' særlige Cargoskrift, var endnu badet i den lavthængende decemberstjerne's milde solstrejf. Det var svært ikke at blive grebet af nostalgien's vingesus.
 
 
Den karakteristiske front på MY lokomotivet, kendt og elsket af mange i Danmark og i udlandet. Typisk buet 50er design på linie med Margretheskålen og andet industrielt design fra den tid. Formen er tydeligt inspireret af amerikanske design af diesellokomotiverne type E og F fra 1940erne.

Entusiasmen og fortælleglæden om vognene, lokomotivet og jernbanen er allestedsnærværende blandt dem alle sammen. Ikke mindst hos Margit, der er er meget stolt af sin mand Henrik, der slider i det for at gøre Bn vognen køreklar. Klokken er omtrent 13, og det er tid til frokost. Alle samles i frokoststuen tilbage i remisen. Leverpostegsmaden på rugbrød med asier ligger godt i maven, og en halv time efter, lykkedes det mig at stille dem alle sammen op på hver sin side af MY 1126, for at tage et gruppebillede. E Risbjerg-Thomsen ville sikkert være glad hvis han vidste, at denne gruppe entusiaster, måned efter måned bruger deres fritid på at sikre et stykke STORT danmarkshistorie som de fleste af os i flere generationer har været i berøring med på rejse i Danmark.

Arrangementsplanlægningen er et kapitel for sig og der er mange meninger om hvor de skal køre hen i løbet af sæsonen. Populære destinationer er Rødby Færge, med en tur over Østersøen og turen til Sporvejsmuseet med veteranbuskørsel til og fra Borup station. Der er en balance imellem ikke at gøre turene for lange, for så vil børnefamilierne ikke med, men også at gøre turene interessante for entusiasterne. Iklædt autentiske og tidstypiske DSB uniformer er illusionen af et DSB InterCitytog komplet. Endelig er der logistikken ved kørslerne. Der skal bestilles toganmeldelser, og skaffes personale.
 
 
MY veterantog er klar til afgang til sommersæsonen 2015. Hust at støtte og bestille din billet - eller meld dig ind i gruppe og deltag i arbejdet.

MY veterantog har nogle særdeles kostbare drift- og vedligeholdesesomkostninger, og i den den sidste ende, er det turene med toget, der er hovedindtægtskilden. De kæmper en brav kamp for at sælge oplevelsen - især til det store Københavnesegment, som de gerne have bedre fat i. En Facebook side og en stor hjemmside er leveringsdygtig i information om klubarbejdet og turene. MY veterantog mangler altid nye medlemmer, og alle er velkommen til at deltage. Der kræves ingen særlige forudsætninger, eller håndværksmæssig uddannelse, men i øjeblikker mangler de akut en der kan svejse.

Glæden og stoltheden ved at dele deres interesse med publikum er et gennemgående træk blandt dem alle, når de kører med de røde vogne og den blå MYer i det danske sommerlandskab. Dagen var ved at slutte, og min fornemmelse var, at denne gruppe var nogle særdeles kompetente og entusiastiske mennesker, der på tværs af alder og muligheder, deler interessen, venskabet og fornøjelsen ved at køre med deres tog om sommeren. Det er således ikke kun interessen for toget der gør sig gældende. Det handlede i høj grad også om det sociale aspekt ved hele projektet. Det er meget vigtigt for dem alle sammen, at de har det godt sammen.

• Galleri: MY Veterantog i Hundested
 
 
   
Gå: tilbage - op
Opdateret torsdag, 22 december 2016 10:02:08