HJEM

JERNBANER
Sporvogne & Busser
Tog i remisen
Gæstebilleder
Udenlandske tog
Lokschuppen
Tog i Tyskland
74 | 81 | 87
EMD/GM Maskiner
Rayton's US Trains

DSB CLASSIC
DanLink
Driftsmateriel
Jernbanemuseet
GM Togmaskiner
Lyntog Litra MA
S-tog & Bybane
Jernbanefærger
Stationer

EN SLAGS NYHEDER
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016 |
2015 | 2014 | 2013 |
• Arkiv: 1990-2012
• Arkiv:
1900-1989

BIBLIOTEK
Havet og Omegn
Interview & artikler
Runabåden "Snarken"
COP15 & the Movies"
refleksivledelse.dk
biografmuseet.dk
in70mm.com
youtube.com
 

Extracts and longer parts of hauerslev.com may only be reprinted with the written permission from the editor.
Copyright © 1800 - 2070. All rights reserved.
 

DSB Færgeåret 1981

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Morten Salicath, Dansk Færgehistorisk Selskab. Foto: Thomas HauerslevDato: 01.05.2021
29. + 30. april 1981, M/F Kronprins Frederik på Langelinie i København. Foto: Thomas Hauerslev

Storebælt


På Storebælt blev 1981 året, hvor systemskiftet fra smalle tresporede færger til brede firesporede færger i passagertrafikken på jernbaneoverfarten blev fuldført.

Den sidste af de brede færger, KRONPRINS FREDERIK blev overtaget af DSB i april 1981 og var efter en del indøvelsessejladser og en præsentationstur til Langelinie i København tilbage på Storebælt, hvor færgen den 2. maj blevet indsat som IC-færge. Derefter fik henholdsvis DRONNING INGRID og PRINS JOACHIM udskiftet lejerne i bovporten under et par dages oplægning hver, hvorefter man den 6. maj kunne tage DRONNING MARGRETHE II ud af trafik. Den 12. maj sejlede DRONNING MARGRETHE II til ombygning i Nakskov. Indsættelsen af de tre brede IC-færger kom til at betyde, at der nu kun var ASA-THOR (4. færge) i fart som godsfærge hele døgnet rundt (dog ikke i weekenden) mens 5. færge (SJÆLLAND eller PRINSESSE BENEDIKTE), og 6. færge (normalt SPROGØ) kun assisterede med godsvogne på hverdagsnætter.

Da værftsopholdene om foråret var overstået, blev FYN oplagt i leje 1 i Nyborg fra den 1. april 1981, og færgen kom (bortset fra et værftsophold på fire uger i Fredericia i maj/juni) det næste års tid kun ud at sejle i 15 dage i alt i august-september måned 1981, og stort set kun som assistancefærge på biloverfarten. Af de øvrige gamle færger sluttede skæbnen for KORSØR, da hun blev solgt til ophugning i Spanien, og slæbt af sted fra Nyborg den 5. marts. Også den oplagte STOREBÆLT blev opgivet, og den 29. september blev færgens olie pumpet over i SJÆLLAND, hvorefter STOREBÆLT blev udbudt til salg.

I perioden fra den 2. august til den 11. oktober var først DRONNING INGRID og senere PRINS JOACHIM på garantiophold. For DRONNING INGRID’s vedkommende foregik det både i Aalborg (Helsingørs dok var for lille) og i Helsingør, mens PRINS JOACHIM var i Nakskov. I denne periode sejlede PRINSESSE BENEDIKTE igen som IC-færge, men den blev dog fire gange om ugen suppleret af SJÆLLAND, der så overførte lyntog.
 
Læs mere her:

DSB Færgeåret 1978 - 1996 af Morten Salicath, Dansk Færgehistorisk Selskab

Gå til DSB Færgeåret 1980
Gå til DSB Færgeåret 1982

Hauerslev's Nyheder om Dit og Dat

Hauerslev.com's side om Banen's Færger

Interview og Artikler

 
M/F Kong Frederik i april 1981 på Østersøen. Billede: Thomas Hauerslev

Østersøen


Året var lige begyndt, da DEUTSCHLAND den 2. januar påsejlede molehovedet i Rødby og fik ødelagt bovporten, så den måtte på værft i otte dage, og erstattes af KONG FREDERIK IX, der måtte hentes ud fra værft i Helsingør.

Ombord i PRINS HENRIK, der var under forlængelse og forhøjelse på Nakskov Værft udbrød der den 13. februar en alvorlig brand i agterskibet, hvilket betød, at færdiggørelsen af færgen til indsættelse på Rødby-Puttgarden overfarten måtte udsættes fra maj til sidst i september.

Den 12. september var PRINS HENRIK dog så færdig at der blev udført en prøvetur, hvor man anløb lejerne i Rødby og Puttgarden, og dernæst lejerne i Halsskov og i Knudshoved for til slut at holde manøvreprøver i Storebælt. Prøverne viste at der skulle udføres ændringer på gelænderne agter på færgen, hvis den øverste klap skulle kunne bruges i lejerne i Knudshoved. Efter de sidste færdiggørelsesarbejder kom færgen til Rødby den 21. september og efter en lille uge med indøvelses- og præsentationssejladser gik færgen i fart på Rødby-Puttgarden overfarten den 27. september om aftenen.

Det viste sig hurtigt, at færgen især ved bakning havde manøvreproblemer, og færgen var derfor på Svendborg Værft fire dage i november for at få forbedret effekten på bovpropellen ved at indbygge et rør på tværs i skibet, og ved andre små ændringer af færgens styreegenskaber.

Gedser-Warnemünde overfarten, der var besejlet af WARNEMÜNDE på nær tre dage i februar, hvor ”Kongen” sejlede der, fik fra den 27. september atter dansk færge, da KONG FREDERIK IX vendte tilbage til overfarten. ”Kongen”’s overførselskapacitet var dog mindre end WARNEMÜNDE’s, og derfor blev SJÆLLAND indsat som godsfærge tre dage i oktober, fire dage i november og fire dage i december, ligesom KNUDSHOVED var indsat i to gange i nogle dage i november.
 
 
MH 394 rangerer på M/F Dronning Ingrid i styrbord side i 1980. Foto: Thomas Hauerslev

Orkanen den 24. november


Den 24. november raserede en voldsom orkan hele landet, og færgerne blev også ramt, idet den nye IC-færge DRONNING INGRID måtte ankre syd for Nyborg Fjord (ved Åhuse mellem Nyborg og Lundborg), da sejlads ikke længere var mulig. Om eftermiddagen var det blæst så meget op, at selv om man støttede med hovedmaskineriet og efter at have prøvet at lade hele ankret gå ud, til sidst måtte man klippe ankret og lade det gå til søs, og først to dage efter kunne man få ankret ombord igen, med hjælp af en stenfisker og en fiskekutter. Det viste sig senere at kapillaren i anker-bremsen ikke var stærk nok under orkan-agtige forhold. Da færgen samtidig fik konstateret hakker i tipperne på tre skrueblade på bagbord skrue, kom færgen mandag den 30. november på Svendborg Værft og var klar igen den 2. december om aftenen.

På Kalundborg-Århus overfarten gik det endnu hårdere til, idet det allerede om formiddagen blæste så meget, at da PRINSESSE ANNE-MARIE skulle svaje (svajning i havnen opgivet, så færgen svajede ude i fjorden), var søerne så kraftige at agterroret på grund af de store påvirkninger blev slået ud af indgreb med styremaskinen, hvorved færgen måtte ligge nogle timer i stormen og reparere dette. Den anden færge, PRINSESSE ELISABETH, fik en væsentlig hårdere omgang i orkanen. Da færgen kl 16.45 afsejlede fra Kalundborg, besluttede skibsføreren at svaje langs østsiden af Asnæs-værket’s kulgård, for at kunne udnytte den læ som de meget høje kulbunker kunne give.

Da færgen efter at have svajet var på vej fremover kom et vindstød af orkanstyrke, der pressede færgen over på en duc d’albe (kraftig pæl eller et bundt af pæle nedrammet i et havnebassin), som færgen ramte med forskibet. Da det efterfølgende viste sig at færgen tog vand ind, blev sejladsen afbrudt og færgen sejlede tilbage til Honnørkajen, hvor passagererne blev ilandsat, da færgens egne pumper ikke kunne holde trit med vandindstrømningen, der berørte dele af apteringen under vogndækket, og senere blev også kompressorrummet i maskinen vandfyldt, da vandet strømmede ind gennem en ventilationskanal.

I løbet af aftenen lykkedes det med hjælp fra Kalundborg Brandvæsen og Civilforsvaret fra Korsør at få kontrol med vandindstrømningen. Næste dag lykkedes det at pumpe resten af apteringen og maskinrummet tørt, og ved hjælp af påsvejste stringere og plader på skaden, samt påfyldning af 16 kubikmeter beton i det ødelagte område, blev det muligt at lukke færgen så meget, at hun for halv kraft kunne få en sejltilladelse til Århus. Her blev færgen efter losning af biler sendt til reparation på Dannebrog Værft, der varede frem til den 13. februar 1982. Et helt specielt problem var betonen, der først lod sig fjerne da man gik over til at bruge dynamit!

Som erstatning for PRINSESSE ELISABETH blev PRINSESSE BENEDIKTE indsat fra den 3. december kl 9, da den indtil da sejlede som IC-færge på Storebælt, da DRONNING INGRID var på værft, jævnfør ovenfor.
 
 
Flyvebåden fra Malmø under indsejling i Københavns Havn, 1982. I baggrunden en af B&W værftets kraner og Sixtus på Holmen. Foto: Thomas Hauerslev

DSØ og ruten Tuborg Havn-Malmø


På Øresund blev der etableret et pool-samarbejde mellem DSB’s datterselskab (D/S Øresund) og fra svensk side et nystartet selskab Scandinavian Ferry Lines (SFL) der ejedes med 50 pct. af rederiet AB Svea og 50 pct. af SJ’s datterselskab AB Svelast.

Dette selskab startede 1. oktober 1980 og lagde ruterne København Havnegade-Malmø (”De Store Både”) og Tuborg Havn-Landskrona sammen til én rute mellem Tuborg Havn og Malmø, der blev betjent af to skibe i alt mod de hidtidige to store både (ØRNEN og ØRESUND fra Havnegade-Malmø) og to færger (SVEA SCARLETT og STELLA SCARLETT fra Tuborg Havn-Landskrona) De danske besætninger fra ØRNEN blev overflyttet til SVEA SCARLETT, og de svenske besætninger fra ØRESUND og øvrige skibe blev samlet på STELLA SCARLETT. Pool-en drev også flyvebådene København-Malmø samt overfarten Dragør-Limhamn.

Ruten mellem Tuborg Havn og Malmø blev ingen succes, og den blev nedlagt allerede den 13. september 1981.

I følge ”Fakta om Fartyg” blev:
• ØRNEN solgt til Ångfartygs Ab Saltsjön-Mälären, i Stockholm
• ØRESUND blev solgt til Saronic Cruises i Grækenland som SARONIC SUN
• STELLA SCARLETT blev solgt til Nordisk Færgefart i Fåborg som GELTING SYD
• SVEA SCARLETT solgt til Rederi Ab Eckerö, i Mariehamn, Finland som ECKERÖ.
 
 
  
  
Gå: tilbage - op
Opdateret tirsdag, 20 april 2021 10:06:41