HJEM
DSB Gods' DanLink
Filmanmeldelser
Havet og Omegn
Interview & artikler
Runabåden "Snarken"
COP15 & the Movies"

JERNBANER
EMD/GM Maskiner
Sporvogne & Busser
Tog i remisen
Gæstebilleder
Lokschuppen
Rayton's Trains
Udenlandske tog
74 | 80 | 81 | 87

DSB CLASSIC
DSB Gods' DanLink
GM Togmaskiner
Lyntog Litra MA
DSB Driftsmateriel
S-tog & Bybane
Jernbanefærger

EN SLAGS NYHEDER
• 2020 | 2019 | 2018
2017 | 2016 | 2015
2014 | 2013 |
• Arkiv: 1990-2012
• Arkiv:
1900-1989

BIBLIOTEK
refleksivledelse.dk
biografmuseet.dk
in70mm.com
youtube.com
 
 
 

Extracts and longer parts of hauerslev.com may only be reprinted with the written permission from the editor.
Copyright © 1800 - 2070. All rights reserved.
 

Leif Flensted, Bevaringsforeningen Gedser Remise
Leif Flensted, Sikkerhedsansvarlig/Driftsbestyrer fortæller om Gjedser Jernbane

Tilbage til forsiden
Skrevet og fotograferet af: Thomas Hauerslev Dato: 13.09.2020
"Vi arbejder hårdt på at få lukket bygningen og standset forfaldet; men kombinationen af rå jernbanenostalgi, frivilligt arbejde og kreativitet finder vi er et godt alternativ det akademiske." Leif Flensted, Sikkerhedsansvarlig/Driftsbestyrer, Gjedser Jernbane

Jeg har tidligere været driftschef i bl.a. elselskabet SEAS Amba, og vi kørte en del på Gedserbanen. På et tidspunkt da banen blev lukket dannede vi en gruppe omkring bevarelse af Gedserbanen. Gruppen hed Trafikkultur Gedser og omfattede Gedser Remise (GR), Dansk Færgebevaring (DF), Dansk Jernbaneklub (DJK), Nordisk Jernbaneklub (NoJK) og Østsjællandske Jernbaneklub (ØSJK), som jeg repræsenterede. Vi prøvede at få noget op og stå, men det lykkedes ikke særligt godt og gruppen gik i opløsning. Sammen med Gedser Remise holdt ØSJK holdt fast hernede fordi Scandlines havde overtaget [DSB] arealet og skulle bruge noget af Gedser Remises areal til en toldbygning. Så siger jeg til dem "I skal ikke sælge jorden, I skal få lavet et spor ind til remisen". Det gjorde de så, og de fik også sat drejeskiven i stand for en ikke ubetydelig sum penge. Så var der ligesom dannet et grundlag [for museumsaktivtet]. Næste udfordring var at få lov til at køre på banen. Der sagde Bane Danmark, at "... det kan I godt glemme alt om". -, og som du ved, så er et "Nej" jo starten på nye muligeder.

Så havde vi Kristian Pihl Lorentzen og Henrik Høegh (begge Folketingsmedlemmer for Venstre) hernede hvor vi snakkede lidt om, at det var forfærdeligt at bruge så mange penge på museumsaktivitet, når man ikke kunne få lov til at køre. Så skrev jeg et nyt brev til Bane Danmark og fortalte, at nu var der en remise hernede, og der sker ting og sager. Men en remise uden en jernbaneforbindelse, det er ikke noget. Så blev vi indkaldt til et møde, og der blev lagt en forpagtningsplan frem som vi accepterede. Vi overtog forpagtningen af banen imod, at vi selv vedligeholdt den. Det skal her nævnes, at der var lavet en lignende aftale for Haderslevbanen.

Så kom næste problem. Hvor meget skulle der ofres på banen, og kunne vi få lov til at køre på den? På baggrund af vores gennemgang af banen skønnede vi, at der skulle bruges 1,2 milioner kroner til at gøre banen driftsklar. Dem havde remisen ikke, men samtidigt have Folketingets Trafikudvalg fundet 10 millioner kroner, som blev givet til en veterantogspulje, hvor veterantogsklubberne kunne søge om tilskud. Betingelsen var, at der forelå en drifttilladelse fra Trafikstyrelsen baseret på bekendtgørelse 1354 "Veterantogsbekendtgørelsen", der krævede, at vi havde en godkendt sikkerhedsansvarlig og et sikkerhedsstyringssystem for at opnå tilladelse til drift af Gedserbanen.

Jeg fik meget travlt med at lave sikkerhedsstyring for det hele i Gedser Remise. Det lykkedes at komme igennem med gode odds og velvilje fra Trafikstyrelsens side, og vi fik en tilladelse med en hel del forbehold. Det var nok til, at vi kunne søge penge. Vi fik 1,4 millioner til banen i 2014, og det satte en masse ting i gang. Der skulle skiftes en masse sveller, og overkørslerne skulle sættes i drift osv. Der skulle opbygges en organisation omkring alt det her, fordi de gode folk, der gik hernede, havde ikke et dyt forstand på baner, og hvad der skulle til for at køre på skinnerne.

Det var ligesom dét, der satte det i gang, men økonomien var uhyre dårlig. Konceptet var, at vi har en bane, vi har en remise, og vi har noget vi kan vise frem. Så inviterer vi veterantogsklubberne til at køre hernede, fordi vi har ikke selv har noget, der kan køre på nuværende tidspunkt. Vi havde dog meget besvær med at få nogen til at køre på banen. Vi skulle betale meget for det, og det gav ingen penge, men vi viste flaget, og vi kørte på banen. Det er først nu, at det er kommet rigtigt i gang. Folk fra Græsted [Nordsjællands Veterantog] syntes, at det er hyggeligt at køre hernede [med LNJ Sm 13]. Det er arrangeret sådan, at vi bestiller og betaler dem til at køre og vi får så billetindtægten. 

Vi er nu igang med en rangertraktor, der skal køre, men der er jo "nogle" timer['s arbejde i det] inden den kan køre. Det er ikke til at få fat på gammelt jernbanemateriel idag, så dét, der er ideen i det er, at vi selv - stille og roligt - får bygget noget op. Vi har et tæt samarbejde med Dansk Jernbane Klub, og det er jo H maskinen, der er deres. Det kan da godt være, at der en dag sker en fusion. Der er ting der skal modnes. Det vil nok være en fordel, da der er meget papirarbejde i dag som jeg tager mig af.

Hele den store restaurering af remisen startede med, at - jeg tror det var Telia, der skulle bruge en sendemast hernede. Der lavede man en 10-årig lejeaftale, så man fik alle pengene på én gang. Det betød, at vi kunne gå ud og søge flere midler med en halve million vi havde fået. Så have man penge til at gå ud, og så kunne man få det dobbelte. Så begyndte det at rulle. Det var dét, der kickstartede projektet med remisen. Så kom RealDanaia ind med penge til smedebygningen og vandtårnet osv. Alt i alt, der er vel efterhånden brugt 8 millioner kroner på baner og bygningen.

Læs mere her:

Gedser Remise:
"En fantastisk oplevelse"
Finn Rasmussen
Peter W Rasmussen, Genopbygning af DSB H 783

Gallerier:
Gedser Remise, 1. august 2020
Gedser Remise, 5. august 2020

PDF: Om Bevaringsforeningen Gedser Remise

Hauerslev's Nyheder om Dit og Dat

Interview og Artikler

 
Gamle lokomotiver og S-togsvogne blev henstillet i remisen, imens de ventede på bedre museumsmuligheder. Foto Thomas Hauerslev, 1986.

Hvordan har Guldborgsund kommune modtaget aktiviteterne hernede? De er vel meget interesseret i, at der sker noget?

Meget positivt, og de har da også spædet op i starten. Jeg tror de gav 700.000 kr på et tidspunkt. Men Gulborgsund er jo en af de trængte kommuner, så vi får masser af moralsk støtte [griner], og det kan vi da også leve af et stykke hen ad vejen. Vi har lige fået 92.000 kr til skinnecykler, så de er meget opmærksomme på det her. Det ligger i hele deres koncept for Sydfalster, at det skal være turistområde. Vores aktiviteter går fint sammen med målet for området.

Generelt gik det rimeligt trægt med besøgende. Der kom omkring 1500 gæster om året, så det var ikke meget man kunne tjene på de her ting. Så var det, at "Det Gule Palæ" inde København skulle rives ned eller fjernes. "Olsen Banden" fanklubben var helt oppe og køre.

"Vi skal have det, men vi har ingen steder at sætte dette".

Så skrev jeg til formanden for fanklubben og sagde, "Hvad med Gedser? Det er tæt på Tyskland, og den tyske fanklub er faktisk større end den danske. Jeg sørger for byggetilladelsen og vi finder en sponsor til fundamentet, og I kommer med resten [griner]". Det gik jo helt fantastisk, og så stod Tårnet her lige pludselig.

Hvordan gik det med antallet af gæster?

Jamen det gik jo helt fantastisk. Finn var jo lige startet op, og han brugte uhyre meget tid på at gå og gøre det i stand. Aftalen blev, at vi sætter det i stand, og skal fremover passe det, og nu er det en del af remisen. Gæsterne er meget begejstret for det. "Vi skal ud og se Det Gule Palæ" siger de. Det er dét, der trækker. Nordisk Film er også meget begejstrede, og de gav også penge til indretningen deroppe. De have en indretningsarkitekt til genopbygningen, så interiøret kom til at passe med filmen. Jeg ville måske godt have haft lidt mere jernbane, men det endte som filmstudiet så ud. Vi har prøvet at få det til at passe nogenlunde. Så langt så godt.

Længebygningen som også var ude på Godsbanegården, var så dårlig at den ikke kunne flyttes. Fanklubben er i gang med at søge penge til den. De røde stolper derude markerer hvor den skal være. Bygningen skal bruges til mødelokale, filmlokale og udstillinger. Tyskerne er helt vilde med det her. Der ligger en lille sporramme fra Amagerbanen. Det er ligesom et relikvie [griner]. Sporrammen har været på udstilling i Tyskland. Det fortæller lidt om hvad der er sat i gang, og det er jo typisk østtyskerne. Hvor længe vi kan spinde guld på den, det ved jeg ikke. Nu står den her i hvert fald.

 

Transporten af E 987 på vej til Gedser Remise passerer indkørselsignalet til Madsnesø på Storstrømsbroen. Foto Thomas Hauerslev

Hvor mange er I tilknyttet foreningen?

Vi er ca en halv snes aktive i foreningen og H-maskine gruppen, der er meget dedikeret til [damplokomotivet] H 783. Danmarks Jernbanemuseum havde mange steder, hvor der stod materiel, og de var som mange andre nødt til at se på deres omkostninger, hvorfor de var nødt til at samle deres aktiviteter primært i Odense. Det medførte, at de måtte opgive nogle projekter og heriblandt restaureringen af H 783, selvom der var brugt ca. 5000 arbejdstimer på projektet. Der kom dog en aftale istand med DJK om, at de overtog projektet, og på den måde havnede det i Gedser, hvor vi så også kunne blive et arbejdende museum. H-maskine gruppen består af folk fra hele landet. Der kommer også en fra Aalborg. Det var meningen, at de skulle råde over ét spor, men lige nu råder de over to spor. De skal ikke betale noget i husly. I stedet har vi aftalt, at H-maskine gruppen skal deltage i lidt "tvangsarbejde" med f.eks at fjerne ukrudt på banen, og deltage når der er aktiviteter hernede. Peter W Rasmussen er også med i bestyrelsen, og det går også fint.

Hvad er så historien om MY 1104 og E maskinen - nu kommer de jo under tag?

Historien er jo, at der er en, der hedder Peter Malmquist, som ejer dem. Han købte på et tidspunkt Tønder remise, og havde nogle planer om, at han ville lave udflugtstog nede i det område. Samtidig have han en [læge]praksis i Norge, men at få jernbane og lægepraksis til at spille sammen viste sig at være vanskeligt. Når det er en privatmand og ikke en forening, så er det også svært at få nogen til at gå og arbejde med det. Det blev ikke rigtigt til noget for ham. Remisen [i Tønder] er i dårligere stand end den her. Den er faktisk ved at falde fuldstændigt sammen. Jeg vidste godt, at der stod noget derover. Jeg var i Tønder for at kikke på og kom i kontakt med ham efter meget lang tid. Han kunne jo godt se, at det ville være godt at få det under tag, og det lykkedes endelig at få en aftale igennem. Vi var over og gøre den klar til transport, der blev udført af Veterantog Vest, så den [E 987 maskinen] kom så afsted i marts måned. Det var jo noget af et tilløbsstykke. Jeg har aldrig set så mange mennesker på perronerne på vej igennem Danmark [griner]. Der var virkelig mange mennesker, så det var en oplevelse. Det var meningen af MY 1104 skulle være med, men den kom først her over for en måneds tid siden [22. juni 2020]. Det er hans maskiner, og vi skal have et møde med ham om hvad hans planer er, og hvordan og hvorledes vi skal klare det her. Hvis han har ambitioner om at køre med dem, så er det en anden snak vi skal have. Hvis han gerne vil køre med dem, så skal han være en del af vores sikkerhedssektion, for så bliver det jo nemmere. Lige nu er de udstillingsgenstande under tag. Det er en pensioneret lokomotivfører Poul Drejer, der har kørt med E 987, der går og pusler om den.

Alene det, er jo en attraktion sammen med D maskinen. Den stod over hos Veterantog Syd i Brørup, og den ville de gerne af med, for ellers skulle den hugges op. Jeg var over og kikke på den, og vi købte den til jernprisen for 50.000 kroner. Jeg tror dog ikke de var helt enige om salget hos Veterantog Syd. Veterantogsklubber har det meget svært, når de skal af med materiel. Nogen føler nærmest, at det er indvoldene, der bliver hevet ud af dem. Nu står den her, og den skal også gøres smuk. Nu er den reddet, nu står den under tag, og så får den noget maling, så den ser pæn ud. Om nogle år så er der måske nogen, der siger, at den kunne de godt tænke sig at gå i gang med.

 

DSB lod remisen forfalde i mange år, for endeligt at lukke den i 1986. Bevaringsforeningen Gedser Remise har sat bygningen istand, så der idag er adgang til en række historiske lokomotiver og vogne på alle 12 spor. Foto fra 1986.

Er det svært at rekruttere frivillige, der har lyst til at lave sådan noget her?

Det er lidt sværere idag end for 15 år siden, fordi unge mennesker idag ikke vil have snavsede fingre. De vil hellere lege med Ipads osv. Jeg bor i København og jeg kommer herned en gang om ugen. Vi skal have flere lokale, og når de kommer, så er der nogen, der skal tage sig af dem. Det gælder også folk med erfaring. Hvis ikke de har et projekt at gå igang med, så gider de ikke. De vil ikke bare gå rundt og kikke. Vi prøver at give dem noget at lave ved at sige "Dette her er dit projekt". På traktoren derhenne f.eks., der er pensioneret lokomotivfører fra Nykøbing F, som er gået i gang med den. Det er så hans projekt. Det er idéen i det, at der er nogen der siger, at "Det dér, det laver du". Der skal være noget projektstyring pr projekt, og det er der også. Hele vores vedligehold f.eks., alle job er beskrevet. Vi har en masse instruktioner på hvordan det skal gøres. Og engang om året bliver der lavet lister over de ting, der skal laves. Der skal måske også købes ting og skaffes penge osv. Det giver også et bedre resultat når man skal søge penge, at der ligger en fornuftigt projektbeskrivelse bag.

Hvad er det der tiltrækker jer med stedet her?

Det må være interessen for mekanik, store ting og arbejde i team. Det tror jeg betyder meget, og så symbiosen mellem unge og gamle mennesker. Alle fonde i dag snakker om unge mennesker, men unge og ældre kan jo godt arbejde sammen. De behøver ikke være hver for sig. Det tror jeg er en meget bedre kombination, så man ikke bare siger nu er det kun unge, eller kun gamle.

Kunne man gøre det attraktivt for kvinder også at være med i det her?

Jeg ved jo fra mig selv, at konerne ikke altid har den samme begejstring for store maskiner. Min kone siger også, at det er noget rod med skinner og sveller. Man skvatter i det, men jeg har sagt, at hun er velkommen til at komme og sætte gang i det. Jeg har tænkt mig at lave et borgermøde hernede, for der er jo mange pensionister, der måske kunne være med. Vi kunne godt bruge kvinder til at få nogle ting til at se flotte ud. Også fordi vi har en masse gamle tegninger fra de første bygninger som man kunne lave plancher og emneudstillinger med. Idéerne er der, men det er jo dét med at få sat det i gang.

Her til sidst håber jeg, at man måske får et lidt tættere samarbejde mellem jernbaneklubberne. At man ser det her som en helhed. Vi er i hvert fald meget åbne for samarbejde og siger "Kom ned og kør!"

I dag har vi ikke så meget plads, men vi har da idéer om at gå sammen om at bygge en vognhal, så de forskellige klubber kunne have noget stående. Så kunne de sige,

"Nu skal vi ned og køre på Gedserbanen med det og det"

-, og der stilles ikke de samme krav til materiellet, og det der skal køre, som når man skal ud på de lange skinner. Nu er vi også lige startet op med skinnecykling, og det forventer vi os meget af - men dér skulle også meget papir til [griner].
 

 
  
Gå: tilbage - op
Opdateret søndag, 13 september 2020 16:34:54